TV der bevæger dig

Turist finder død kvinde

En tysk turist har søndag eftermiddag fundet en ældre kvinde 10 meter ude i vandet ud for Frydenlund nær Broager. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD

Politiet er på stedet. Foto: Ida Marie Odgaard, Scanpix Denmark.

En tysk turist har fundet en ældre kvinde død i vandet ud for Frydenlund nær Broager. Kvinden blev funder 10 meter ude i vandet. Det bekræfter Syd- og Sønderjyllands Politi overfor TV SYD. 

Læs også Ældre kvinde fundet død: Er nu identificeret

- Jeg kan ikke fortælle ret meget mere. Vi kender endnu ikke kvindens identitet. Der er intet, der tyder på, at kvinden har ligget ret længe i vandet, fortæller Nikolaj Hølmkjær, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi. 

Det er en mand i en båd, som har ringet 112. Kvinden var fuldt påklædt, så der er ikke noget, der tyder på, at hun var svømmet ud, oplyser vagtchefen. 

- Vi har lavet en forespørgsel hos tysk politi, men indtil videre er vi ikke kommet nærmere kvindens identitet, siger Nikolaj Hølmkjær til TV SYD. 

Vagtchefen oplyser, at de arbejder på stedet.