Kommunen når ikke i mål med affaldssortering, men Anne Sophie har opfundet sit eget system

Ifølge forsker i affaldsadfærd gør det en forskel med sorteringssystemer i hjemmet, fordi flere ubevidst har en indre forhandling om, hvorvidt man skal sortere eller ej.

I en lejlighed i Kolding har Anne Sophie Stampe netop pakket flyttekasserne ud.

Det er ikke til at se, at hun kun har boet det nye sted med sin kæreste i en uge, for bag hver en skabsdør i køkkenet er der tænkt en tanke med det, der er blevet placeret.

I køkkenet er flere kroge nemlig dedikeret til affaldssorteringen i dagligdagen.

Men rummet skiller sig ikke ud af den grund med ekstra beholdere eller plastikposer i hjørnerne.

For tilgangen til indretningen er, at det skal være nemt, ryddeligt og intuitivt at sortere sit affald i køkkenet.

- Det gør, at jeg rent faktisk får det gjort. Mine beholdere er tæt på der, hvor jeg producerer affald. Så når jeg laver mad, så er den lille organiske spand løftet op på køkkenbordet, og så bliver det helt naturligt at gøre, siger Anne Sophie Stampe.

Da Anne Sophie i løbet af sin studietid så, hvor meget affald der blev smidt ud og ikke sorteret, besluttede hun sig for at gøre noget ved det derhjemme.
Da Anne Sophie i løbet af sin studietid så, hvor meget affald der blev smidt ud og ikke sorteret, besluttede hun sig for at gøre noget ved det derhjemme.
Foto: Frank Blauenfeldt, TV SYD

En ubevidst indre forhandling

Den måde at indrette sortering i sin hverdag på gør en forskel, hvis man spørger Lina Katan, der forsker i affaldsadfærd ved Aalborg Universitet.

For i et igangværende ph.d.-projekt, hvor blandt andet hun og Dansk Affaldsforening står bag, vil man undersøge, hvordan affaldssortering bliver en mere ubemærket del af hverdagen.

- I samtaler med fokusgrupper har vi fået det indtryk, at udstyr og systemer til hjemmesortering er en hjælp. Spørgsmålet er hvorfor, siger Lina Katan.

Her er én af konklusionerne, at flere stadig har en ubevidst indre forhandling med sig selv om besværet ved at affaldssortere.

Systemerne kan være med til at gøre sortering mere selvfølgeligt, så man skal diskutere mindre med sig selv. 

quote

- Vi skal forstå, at det er nødvendigt

Lina Katan, forsker, Aalborg Universitet

Den selvfølgelighed forsøger Anne Sophie Stampe også at tage med sig i sit nye hjem i Kolding.

For kommunen er ét af de steder, hvor man ikke kommer i mål med at sortere i ni fraktioner inden udgangen af 2022, og derfor giver det lidt ekstra gåture med skraldet hen til den nærmeste miljøstation.

- Det er lidt mere besværligt at affaldssortere, der hvor jeg er flyttet hen nu. Men jeg vil gerne sortere, så jeg prøver at gøre det til en vane med en ekstra gåtur med affaldet, siger hun.

Når Anne Sophie i dag skal af med glas, papir og pap, går hun omkring 400 meter for at nå den nærmeste miljøstation.
Når Anne Sophie i dag skal af med glas, papir og pap, går hun omkring 400 meter for at nå den nærmeste miljøstation.

Læg forhandlingen på hylden

Ud fra Lina Katans ph.d-projekt er det blevet tydeligt, at flere har en anden indstilling til sortering af glas og papir, da man har sorteret det fra restaffaldet i længere tid. 

På det område er sortering bare måden, man skiller sig af med affaldet. 

For at få indarbejdet den samme selvfølgelighed i forhold til de nyere former for sortering, har hun et par anbefalinger til borgere, der oplever affaldssortering som noget krævende. 

- Få et system til indendørs sortering. Sådan et system bærer en symbolik med ind i hjemmet, som gør det svært at ignorere, at for eksempel plast ikke hører hjemme i restaffaldet, siger Lina Katan.

Med et sorteringssystem kan man derfor lægge noget af den mentale energi på hylden, når der skal affaldssorteres, og det leder videre til hendes sidste pointe:

- Ændr indstilling til affaldssortering. Ressourcerne er begrænsede, og det koster miljø og klima dyrt at udvinde nye. Vi skal forstå, at sortering er nødvendigt, for vi skal bruge ressourcerne igen. Vi har ikke råd til at lade være, siger hun.