Oversigt

De danske storke skal være selvforsynende

Væk med tilskudsfoder - danske storke skal være selvforsynende, sådan lyder ambitionen fra storkeforening. Derfor skyder der lige nu en masse vandhuller og afgræsningsmarker op omkring storkereder.

- Vi tilbyder storkene foder i form af fisk og daggamle kyllinger, når de etablerer sig på en rede. Det gør vi, fordi det er med til at få dem til at slå sig ned. Og vi gør det, fordi vi gerne vil have storken tilbage til Danmark, fortæller Jesper Leegaard fra storkeforeningen, Storkene.dk.