Den sidste søndag i marts er årets korteste døgn. Klokken 02:00 om natten sættes uret en time frem, så der på få sekunder forsvinder en hel time. Altså står man tilbage med et døgn, der kun varer 23 timer.
Det kan vække en række gener, og for nogle kan det give uro i kroppen og ødelagte søvnmønstre i flere dage efter tidsskiftet.
Sådan er det i hvert for Gudrun Victoria Gotved. Hun er 58 år gammel, og arbejder blandt andet som daglejer. Ved siden af er hun medlem af ’Landsforeningen mod sommertid’.
Det svarer til at stå op midt om natten
Helt konkret oplever Gudrun, at hendes dag bliver ødelagt, når uret bliver sat en time frem.
- For mig at se svarer det til at stå op midt om natten, når jeg skal rykke min døgnrytme med en time. Især de første 14 dage er ødelagt for mig, hvor jeg har svært ved at falde i søvn om natten, siger hun.
Argumentet for, at vi stiller uret frem og tilbage, alt efter om vi skifter til vinter- eller sommertid, skal findes i, at vi således sparer på strømmen. Ved at rykke døgnet en time, vil der være flere timer med dagslys. Den forklaring giver Gudrun dog ikke meget for.
- Det er til at dø af grin over, for det vi sparer på strøm om aftenen, det henter vi jo så bare om morgenen i stedet for. Hvis du har et tæppe og skærer 30 procent af i den ene ende for så at lægge dem til i den anden ende, så bliver tæppet jo ikke længere, forklarer hun.
For nogle år siden meldte Gudrun Victoria Gotved sig til et eksperiment, hvor en gruppe borgere ikke stillede uret en time frem ved skiftet til sommertid. I stedet rykkede de deres skema en time tilbage, så de for eksempel mødte klokken syv i stedet for klokken otte.
- Det fungerede godt for mig. Min krop var ikke lige så træt, og den kunne bedre acceptere, at jeg skulle i seng klokken ni i stedet for klokken 10, så den metode har jeg brugt siden.
Giver det ikke det samme i forhold til døgnrytmen?
- Det handler om, at jeg ikke forsøger at snyde min krop. Min krop kan godt mærke, hvad klokken er. Jeg har en god tidsfornemmelse, siger Gudrun Victoria Gotved.
Den sløjfede time er vores time
Gudrun beskriver sit medlemskab af Landsforeningen mod sommertid som 'en stille protest', og indrømmer at hun ikke er specielt aktiv.
Hun deltager heller ikke ved landsforeningens generalforsamling, der finder sted klokken 02:00 natten til søndag. "Vores time", som formanden for landsforeningen, Jørgen Bak, kalder den.
Landsforeningen mod sommertids vedtægter
Landsforeningen har kun to vedtægter.
Foreningens formål er at gøre sig selv overflødig.
2. Foreningen opløses når formålet er opnået.
Formålet med landsforeningen er, at afskaffe sommertid.
- Os, der ikke kan lide sommertid, har en ekstra time, fordi vi ikke stiller på uret. Den time har vi så helt for os selv, siger han.
Generalforsamlingen foregår online, og Jørgen Bak har derfor ikke nogen idé om, hvor mange der dukker op, men fortæller, at der tidligere har deltaget op til 50 sommertidsmodstandere. På generalforsamlingen er der også kun ét punkt - "eventuelt".
Både for Gudrun og for landsforeningen er målet altså helt klart;
- Målet er, at vi afskaffer sommertid.
