Oversigt

Flere og flere gør som 81-årig kassemedarbejder

Når 81-årige Bente Pedersen fra Hedensted scanner varerne på båndet og sludrer med kunderne hen over kasseapparatet i Lidl, er hun en del af en stigende tendens i Danmark.

Med en dåbsattest fra 1942 kunne Bente Pedersen være gået på pension for adskillige år siden, men med sin beslutning om at udskyde pensionen er hun en af de 148.000 personer i Danmark over 65 år, der i 2020 stadigvæk var på arbejdsmarkedet. Ifølge Danmarks Statistik er det 53.000 personer flere end i 2010.

Lysten til at arbejde efter pensionsalderen har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø undersøgt i 2023, og konklusionen er, at flere ældre har en forventning om at arbejde til en højere alder.

Andelen af beskæftigede seniorer, der forventer at forlade arbejdsmarkedet udover folkepensionsalderen, er nemlig steget fra 19 procent i 2018 til 23 procent i 2022.