Oversigt

Forhøjet risiko for fugleinfluenza

Fødevarestyrelsen hæver trusselsvurderingen for fugleinfluenza i Danmark fra middel til høj. Det betyder, at fjerkræ skal bag hegn og under tag.

Det kommer ikke bag på Martin Hjort Jensen, som er formand for Landbrug og Fødevarer Fjerkræ og avler kyllinger ved Vejle.

-  Vi har set smitten udvikle sig i udlandet, og enkelte steder har influenzaen vist sig i Danmark. Så vi skal tage os i agt og gøre, hvad vi kan for at begrænse smitten, siger han.