"Jeg dræber dig, møgluder" - Lærer fortæller om vold og trusler i klasseværelset

Elevers vold mod lærere er hverdag for mange lærere i Syd- i Sønderjylland.

Slag, spark, skub, spyt og trusler om vold.

Det er hverdag for mange lærere på skolerne i Syd- og Sønderjylland.

TV SYD har spurgt alle 13 lærerkredse eller kommuner i landsdelen, og samtlige oplyser, at de oplever problemer med både psykisk og fysisk vold fra eleverne.

quote

Det er skræmmende, det er blevet så almindeligt at sige "dumme kælling", "fede svin", "fuck dig" og "møgluder"

"Camilla", folkeskolelærer

I januar 2022 udgav Danmarks Lærerforening en rapport, hvori de også kunne dokumentere, at der sker omfattende fysisk og psykisk vold og trusler mod lærere. Rapporten viste, at 34 procent af lærerne i den danske folkeskole har været udsat for vold.

En af dem, der har oplevet det er "Camilla", der arbejder på en almen folkeskole i Syd- og Sønderjylland.

Hun har ikke lyst til at stå frem med navn og ansigt af hensyn til samarbejdet med elever og forældre, og derfor medvirker hun anonymt. Men TV SYD kender hendes fulde identitet.

- Det er skræmmende, det er blevet så almindeligt at sige "dumme kælling", "fede svin", "fuck dig" og "møgluder". Det værste er kontinuiteten, at det foregår så hyppigt. Når det er børn, der siger det, tager man det ikke så meget ind i første omgang. Men når det er så hyppigt, er det mere voldsomt, siger "Camilla".

Hun oplever jævnligt spark, skub, tramp på fødder, at blive kastet efter med genstande og sågar knytnæveslag.

- Man har jo mulighed for at tale med psykologerne, men de er også vildt pressede på tid, og så gør man det ikke. Der var en elev, der skadede et af mine led i en sådan grad, at jeg burde have søgt lægehjælp, men det fik jeg ikke gjort på grund af arbejdspres.

Rapport om vold mod lærere

  1. Der er mest vold og trusler i indskolingen

  2. Oftest i undervisningen om eftermiddagen

  3. Oftest i krav- eller grænsesættende situationer

  4. Skolens størrelse har ikke betydning

  5. Hyppigste former for vold er at blive slået, skubbet og sparket

  6. Hyppigste former for trusler er at blive råbt ad på truende facon, blive truet med genstand (saks, pegepind eller blyant) eller bank.

  7. Der er en lille tendens til, at større skoler er bedre til at registrere hændelser end små skoler (men det er behæftet med usikkerhed, da der ikke var så mange små skoler, der deltog).

Kilde: 'Afslutningsrapport: Chikane, trusler og vold mod undervisere i den danske folkeskole' fra Danmarks Lærerforening 2022.

Fører til sygemeldinger

Ifølge både lærerkredsene i Syd- og Sønderjylland og Danmarks Lærerforening, så fører volden til mange sygemeldinger.

Og det oplever "Camilla" også.

- Vi sender kolleger hjem med stress, og det bunder især i hyppigheden af den psykiske vold. Og når de bliver sygemeldt og søger andre steder hen, bliver man ked af det, siger hun.

quote

Jeg kan være bekymret for at blive mere rå med tiden, for det ønsker jeg ikke

"Camilla", folkeskolelærer

Hun betegner sig selv som modstandsdygtig og empatisk, men hun er alligevel bange for, hvordan det vil påvirke hende over tid.

- Jeg har altid været meget tålmodig, og det har jeg nydt godt af. Men jeg kan være bekymret for at blive mere rå med tiden, for det ønsker jeg ikke. Men jeg ser bare en tendens i, at det godt kan ske, når man er i sådan et miljø i mange år, siger hun og tilføjer:

- Det er min plan at fortsætte som lærer. Det er derfor, det er vigtigt at sige det højt, fordi jeg netop gerne vil kunne være lærer om 30 år. 

quote

Det er noget, der fylder, og min fornemmelse er, at det er et stigende problem. Der er et kæmpe mørketal, fordi mange voldelige episoder ikke bliver registreret

Nanna Stryhn-Johnsen, formand, Sønderborg Lærerkreds

Lærerkredse: Ja, det oplever vi

I samtlige 13 lærerkredse i Syd- og Sønderjylland oplever lærerne vold. Det viser TV SYDs rundringning.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

- Ja, vi oplever også vold mod lærerne. Vi har lige haft en medarbejdertrivselsundersøgelse som viste, at der er for mange lærere, der oplever trusler om vold og vold. Specielt for specialskolerne, men også de almene skoler. Over flere år har det været stigende, siger Carsten Bjødstrup, næstformand for Hedensted Lærerkreds.

Han mener særligt, at der siden skolereformen i 2013 er kommet mere vold mod lærere.

- Reformen med den lange skoledag og kravene til eleverne om test har en betydning. Der er ingen frirum længere, siger Carsten Bjødstrup, næstformand for Hedensted Lærerkreds, siger han.

Lærere skal indberette til kommunen, når de er udsat for alle former for vold, men de får det ikke altid gjort.

- Det er noget, der fylder, og min fornemmelse er, at det er et stigende problem. Der er et kæmpe mørketal, fordi mange voldelige episoder ikke bliver registreret. Lærerne synes måske, det er småting, og de orker ikke besværet med at registrere det, men vi ser bare nogle blive voldsomt syge, fordi de flere gange er blevet kaldt noget grimt eller spyttet på – episoder som enkeltvis måske ikke har fyldt det store, men som er med til, at bægeret til sidst flyder over, siger Nanna Stryhn-Johnsen, formand for Sønderborg Lærerkreds.

Vil have politisk handling

En løsning der ifølge Kolding Lærerkreds' formand, Ravi Willesen, skal findes hos politikerne på Christiansborg:

- Vi mangler simpelthen ressourcer, og det lyder som den klassiske ressourcehistorie. Faktum er, at når børn har det svært og mistrives, så i stedet for at pege fingre ad dem, skal vi pege fingre af, hvorvidt vi har mulighed for at lykkes med det. Og noget, vi ved virker, det er når der er flere lærere i klasserne, siger Ravi Willesen.

Ravi Willesen, formand for Kolding Lærerkreds.
Ravi Willesen, formand for Kolding Lærerkreds.
Foto: Frank Blauenfeldt, TV SYD

Og det bakkes op af Danmarks Lærerforening.

- Set fra Danmarks Lærerforenings side er det simpelthen fordi vi fra samfundets side mangler at investere noget mere i inklusionsudfordringen, siger Niels Jørgen Jensen, næstformand for Danmarks Lærerforening.

Kulturændring

Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, er påvirket af “Camillas” historie, men ikke overrasket over den rå tone, mange lærere oplever i deres hverdag. 

Hun anerkender, at skolerne har brug for flere ressourcer.

- Jeg er helt sikker på, at der skal tilføres flere penge til folkeskolen. Det er vi som regeringsparti også indstillet på, siger politikeren og tilføjer:

- Noget af det, som skal til, er, at lærerne også bliver klædt bedre på til at håndtere de her inklusionsbørn. Det ligger også i det folkeskoleudspil, som vi skal til at forhandle i folkeskole-forligskredsen her i det nye år. Derfor skal lærerne have noget endnu stærkere efteruddannelse, så de også bliver klædt på til at håndtere de her børn. 

Men penge er ikke nok, siger hun. 

- Vi er også nødt til at tage hårdere fat i forhold til næsten at få lavet en form for kulturændring ved at få skabt mere respekt om lærergerningen og få skabt mere ro i klassen. Og faktisk også arbejde med både forældre og elever i forhold til at tale ordentligt til hinanden, siger Anni Matthiesen.