"Jeg dræber dig, møgluder" - Lærer fortæller om vold og trusler i klasseværelset

Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Elevers vold mod lærere er hverdag for mange lærere i Syd- i Sønderjylland.

Slag, spark, skub, spyt og trusler om vold.

Det er hverdag for mange lærere på skolerne i Syd- og Sønderjylland.

TV SYD har spurgt alle 13 lærerkredse eller kommuner i landsdelen, og samtlige oplyser, at de oplever problemer med både psykisk og fysisk vold fra eleverne.

Det er skræmmende, det er blevet så almindeligt at sige "dumme kælling", "fede svin", "fuck dig" og "møgluder"

"Camilla", folkeskolelærer

I januar 2022 udgav Danmarks Lærerforening en rapport, hvori de også kunne dokumentere, at der sker omfattende fysisk og psykisk vold og trusler mod lærere. Rapporten viste, at 34 procent af lærerne i den danske folkeskole har været udsat for vold.

En af dem, der har oplevet det er "Camilla", der arbejder på en almen folkeskole i Syd- og Sønderjylland.

Hun har ikke lyst til at stå frem med navn og ansigt af hensyn til samarbejdet med elever og forældre, og derfor medvirker hun anonymt. Men TV SYD kender hendes fulde identitet.

- Det er skræmmende, det er blevet så almindeligt at sige "dumme kælling", "fede svin", "fuck dig" og "møgluder". Det værste er kontinuiteten, at det foregår så hyppigt. Når det er børn, der siger det, tager man det ikke så meget ind i første omgang. Men når det er så hyppigt, er det mere voldsomt, siger "Camilla".

Hun oplever jævnligt spark, skub, tramp på fødder, at blive kastet efter med genstande og sågar knytnæveslag.

- Man har jo mulighed for at tale med psykologerne, men de er også vildt pressede på tid, og så gør man det ikke. Der var en elev, der skadede et af mine led i en sådan grad, at jeg burde have søgt lægehjælp, men det fik jeg ikke gjort på grund af arbejdspres.

Rapport om vold mod lærere

  1. Der er mest vold og trusler i indskolingen

  2. Oftest i undervisningen om eftermiddagen

  3. Oftest i krav- eller grænsesættende situationer

  4. Skolens størrelse har ikke betydning

  5. Hyppigste former for vold er at blive slået, skubbet og sparket

  6. Hyppigste former for trusler er at blive råbt ad på truende facon, blive truet med genstand (saks, pegepind eller blyant) eller bank.

  7. Der er en lille tendens til, at større skoler er bedre til at registrere hændelser end små skoler (men det er behæftet med usikkerhed, da der ikke var så mange små skoler, der deltog).

Kilde: 'Afslutningsrapport: Chikane, trusler og vold mod undervisere i den danske folkeskole' fra Danmarks Lærerforening 2022.

Jeg kan være bekymret for at blive mere rå med tiden, for det ønsker jeg ikke

"Camilla", folkeskolelærer

Hun betegner sig selv som modstandsdygtig og empatisk, men hun er alligevel bange for, hvordan det vil påvirke hende over tid.

- Jeg har altid været meget tålmodig, og det har jeg nydt godt af. Men jeg kan være bekymret for at blive mere rå med tiden, for det ønsker jeg ikke. Men jeg ser bare en tendens i, at det godt kan ske, når man er i sådan et miljø i mange år, siger hun og tilføjer:

- Det er min plan at fortsætte som lærer. Det er derfor, det er vigtigt at sige det højt, fordi jeg netop gerne vil kunne være lærer om 30 år. 

Det er noget, der fylder, og min fornemmelse er, at det er et stigende problem. Der er et kæmpe mørketal, fordi mange voldelige episoder ikke bliver registreret

Nanna Stryhn-Johnsen, formand, Sønderborg Lærerkreds

Lærerkredse: Ja, det oplever vi

I samtlige 13 lærerkredse i Syd- og Sønderjylland oplever lærerne vold. Det viser TV SYDs rundringning.

- Ja, vi oplever også vold mod lærerne. Vi har lige haft en medarbejdertrivselsundersøgelse som viste, at der er for mange lærere, der oplever trusler om vold og vold. Specielt for specialskolerne, men også de almene skoler. Over flere år har det været stigende, siger Carsten Bjødstrup, næstformand for Hedensted Lærerkreds.

Han mener særligt, at der siden skolereformen i 2013 er kommet mere vold mod lærere.

- Reformen med den lange skoledag og kravene til eleverne om test har en betydning. Der er ingen frirum længere, siger Carsten Bjødstrup, næstformand for Hedensted Lærerkreds, siger han.

Lærere skal indberette til kommunen, når de er udsat for alle former for vold, men de får det ikke altid gjort.

- Det er noget, der fylder, og min fornemmelse er, at det er et stigende problem. Der er et kæmpe mørketal, fordi mange voldelige episoder ikke bliver registreret. Lærerne synes måske, det er småting, og de orker ikke besværet med at registrere det, men vi ser bare nogle blive voldsomt syge, fordi de flere gange er blevet kaldt noget grimt eller spyttet på – episoder som enkeltvis måske ikke har fyldt det store, men som er med til, at bægeret til sidst flyder over, siger Nanna Stryhn-Johnsen, formand for Sønderborg Lærerkreds.

Vil have politisk handling

En løsning der ifølge Kolding Lærerkreds' formand, Ravi Willesen, skal findes hos politikerne på Christiansborg:

- Vi mangler simpelthen ressourcer, og det lyder som den klassiske ressourcehistorie. Faktum er, at når børn har det svært og mistrives, så i stedet for at pege fingre ad dem, skal vi pege fingre af, hvorvidt vi har mulighed for at lykkes med det. Og noget, vi ved virker, det er når der er flere lærere i klasserne, siger Ravi Willesen.

Jesper Skovsbøl Rasmussen, formand for Haderslev Lærerkreds. Foto: Frank Blauenfeldt, TV SYD

Og det bakkes op af Danmarks Lærerforening.

- Set fra Danmarks Lærerforenings side er det simpelthen fordi vi fra samfundets side mangler at investere noget mere i inklusionsudfordringen, siger Niels Jørgen Jensen, næstformand for Danmarks Lærerforening.

Kulturændring

Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, er påvirket af “Camillas” historie, men ikke overrasket over den rå tone, mange lærere oplever i deres hverdag. 

Hun anerkender, at skolerne har brug for flere ressourcer.

- Jeg er helt sikker på, at der skal tilføres flere penge til folkeskolen. Det er vi som regeringsparti også indstillet på, siger politikeren og tilføjer:

- Noget af det, som skal til, er, at lærerne også bliver klædt bedre på til at håndtere de her inklusionsbørn. Det ligger også i det folkeskoleudspil, som vi skal til at forhandle i folkeskole-forligskredsen her i det nye år. Derfor skal lærerne have noget endnu stærkere efteruddannelse, så de også bliver klædt på til at håndtere de her børn. 

Men penge er ikke nok, siger hun. 

- Vi er også nødt til at tage hårdere fat i forhold til næsten at få lavet en form for kulturændring ved at få skabt mere respekt om lærergerningen og få skabt mere ro i klassen. Og faktisk også arbejde med både forældre og elever i forhold til at tale ordentligt til hinanden, siger Anni Matthiesen.

Patienterstatningen har afsluttet alle sager om benamputation

Som følge af undersøgelsen om amputationer i Region Midtjylland gik også Region Sjælland og Region Syddanmark i gang med at undersøge amputationssager. (Arkivfoto). Foto: Frank Blauenfeldt, TV SYD
Af Ritzau
Udgivet

Ifølge Patienterstatningen kunne flere dødsfald være undgået, hvis patienter havde fået rettidig behandling.

Patienterstatningen har afgjort samtlige erstatningssager om benamputerede patienter i Region Midtjylland.

Det oplyser direktør i Patienterstatningen Karen Inger Bast til DR lørdag.

Patienterstatningen konkluderer, at flere dødsfald kunne være undgået, hvis patienterne havde fået rettidig karkirurgisk behandling.

- Det er selvfølgelig helt forfærdeligt. Og i de sager har de pårørende fået erstatningen. Det må være hårdt for dem at vide, at det her dødsfald kunne være undgået, siger Karen Inger Bast til DR.

Sagen med amputationer, der muligvis kunne have været undgået, rullede i Region Midtjylland i 2022.

En undersøgelse viste, at en række amputationspatienter i regionen muligvis kunne have undgået amputation, hvis de havde fået den rette karkirurgiske behandling i tide.

De pågældende patienter blev derefter vejledt i at søge erstatning.

For sen behandling kostede liv

Ifølge DR konkluderer Patienterstatningen, at fem patienter døde af for sen behandling i Region Midtjylland.

Region Midtjylland er ved at gennemgå de 65 sager om fejlagtig benamputation, hvor Patienterstatningen har givet medhold til patienter.

Desuden har regionen investeret omkring 20 millioner kroner i at forbedre karkirurgien, skriver DR.

Som følge af undersøgelsen i Region Midtjylland gik også Region Sjælland og Region Syddanmark i gang med at undersøge amputationssager.

Også her blevet der fundet patienter, der kunne have undgået amputationer, hvis de havde fået den rette karkirurgiske behandling i tide. Patienterne blev vejledt i at søge erstatning.

En sammenligning på tværs af regionerne, der udkom i sommeren 2022, viste, at Region Sjælland var den region, som havde haft flest amputationer per 100.000 indbyggere.

Oxen-forfatter hædret med fornem titel

Jens Henrik Jensen modtog ligeledes prisen for årets bedste krimi ved krimimessen på Fængslet i Horsens i 2023. Foto: Nicolai Grauholm, TV SYD
Udgivet

Prisen som Årets Forfatter 2024 er gået til forfatter Jens Henrik Jensen fra Søvind ved Horsens ved dette års Bogforum.

Krimiforfatter Jens Henrik Jensen fra Horsens, der står bag den succesfulde bogserie om krigsveteranen Jens Oxen, er ved dette års udgave af Bogforum, som løber af stablen denne weekend i Hovedstaden, blevet kåret som Årets Forfatter 2024.

- Det er jeg superglad for. Sådan nogle priser er i høj grad en anerkendelse og et skulderklap fra læserne, som følger med og interesserer sig for mine bøger, siger Jens Henrik Jensen.

Det er netboghandlen plusbog.dk, der står bag kåringen.

Når forfatteren selv skal komme med et gæt på, hvad der har gjort Oxen-serien så populær, så er det hovedkarakteren, han peger på.

- Det er ikke nok i en krimiserie, at handlingen er spændende, der er nødt til at være noget mere, der bæres igennem, og der tror jeg, at jeg har ramt noget med min hovedperson. Hans væsen og det, han har været igennem som krigsveteran, er noget andet, end man typisk møder i en spændingsroman, forklarer Jens Henrik Jensen.

Læs indstillingen her:

Med OXEN-serien har Jens Henrik Jensen formået at skabe et enormt spændende krimiunivers. Jens Henrik Jensen har et fast publikum, og efter at første bog i serien nu også er blevet sendt på Netflix som serie, er flere læsere og seere kommet til. Bøgerne er meget velskrevne, spændingsfyldte og med masser af drama. Jensen er god til at lave plottwists, så man ikke kan lure som læser, hvem der holder med hvem, hvem arbejder sammen, og hvem kan stole på hinanden.

Jens Henrik Jensen var i afstemningen oppe imod de anerkendte kolleger: Katrine Engberg, Elsebeth Egholm, Thomas Korsgaard og Jakob Martin Strid.

På trods af det stærke felt af konkurrenter, blev det en overbevisende sejr til forfatteren fra Søvind ved Horsens, som løb med hele 47,6% af alle stemmer.

- Det er virkelig imponerende at se, at det blev så sikker en vinder. Det havde vi ikke forudset. Vi synes igen i år, at feltet er virkelig godt og skarpt. Det er altid meget svært at udpege bare tre forfattere, fordi vi har så mange dygtige i Danmark, og i år har vi derfor valgt fem nominerede, som læserne har kunnet stemme på, udtaler Helene Kristensen fra Plusbog.dk på deres hjemmeside.

Pilgrim er det seneste bind i serien om Niels Oxen. En serie, der er udkommet i 14 lande. Foto: Nicolai Grauholm, TV SYD

Med til historien hører, at universet omkring krigsveteranen Niels Oxen den seneste tid er blevet udvidet til tv og streaming, og det mener forfatteren også spiller ind på resultatet af afstemningen.

- Jeg tror, at fordi første sæson af tv-serien kørte sidste år, er der nogle nye læsere, der har kastet sig over mine bøger, og måske også nogle, der slet ikke kendte til bøgerne, inden tv-serien udkom, siger Jens Henrik Jensen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.