Mr. Givskud Zoo går fra borde og på pension
I mange år har han nærmest været synonym med den store dyrepark i Givskud, men nu er det slut. Richard Østerballe går på pension.
Givskud Zoo uden direktør Richard Østerballe?!? Det er jo næsten ikke til at forestille sig. Det er som en løvepark uden løver eller en isbjørnegrotte uden isbjørne. Men sådan bliver det næste år, det med direktøren altså. Richard Østerballe går på pension.
- Det har sådan set været planen, lige siden jeg begyndte som direktør, at jeg ville gå på pension, når jeg fyldte 65, fortæller Richard Østerballe.
I de første pressemeddelelser hed det, at zoo-direktøren søgte nye udfordringer, men det gør han ikke, han går på pension, men ikke for at ligge på den lade side.
- Min kone og jeg har en lille landejendom oppe ved Viborg, og der er altid noget at lave med at passe huset, skoven, og så tænkte jeg, at vi skulle have nogle dyr, ikke eksotiske dyr som løver og giraffer, men danske husdyr, fortæller direktøren, der holder til maj næste år.
Udover at passe det lille hobbylandbrug vil den snart tidligere direktør fortsætte med at virke som sagkyndig, når nye anlæg i zoologisk haver skal godkendes.
- Det er fleksibelt, så jeg kan sige nej, hvis det ikke passer mig, fortæller Richard Østerballe.
Richard Østerballe kom til Givskud Zoo i 1991 og blev direktør i 2002. I alle årene har han tegnet Givskud Zoo, der bare er blevet større og større. Særlig Danmarksberømmelse opnåede han sammen med næsehornet Brutalis.
Men for pressen og andre har det været tydeligt de seneste år, at andre, yngre kræfter er blevet sendt ud for at forklare om giraffen som princip, når det var nødvendigt.
- Vi går ud i god tid, så der er tid til at finde den rigtige person. Vi regner med at finde vedkommende inden nytår, men det har ingen hast, fortæller den afgående direktør.
Richard Østerballe er uddannet biolog fra Aarhus Universitet, hvor han skrev speciale om noget så jordnært som muldvarpe. Og det skaffede ham ad krogede veje arbejde i Givskud år senere.
Det begyndte med, at en meget ung Østerballe fulgte en forelæsning af den legendariske lektor Walhovd.
- Han fortalte, at man ikke vidste ret meget om muldvarpe, fordi de bor under jorden. Så sagde jeg, at det var da for dårligt, at man ikke vidste noget om et dyr, der findes lige under jorden, og så blev lektoren skidesur. Det blev jeg så tosset over, at jeg brugte et halvt år på at lave en fælde, der kunne fange muldvarpe levende.
Efter et halvt år kunne den kommende Zoo-direktør præsentere sin muldvarpefælde.
- Jeg var bange for, at han ville blive sur igen, for der var jord og alt muligt på fælden, da jeg slæbte den ind på Walhovd kontor, fortæller Richard Østerballe her mange år efter.
Men den temperamentsfulde lærer blev begejstret og specialevejleder for det unge håb. Flere år senere, da Richard Østerballe arbejdede med grise på landbrugets forsøgsstation i Foulum, ringede telefonen, og det var lektor Walhovd igenigen og nu som bestyrelsesmedlem i Givskud Zoo.
- Han spurgte om en stilling som biolog i Givskud var noget for mig. Så sagde jeg, at jeg ikke brød mig om dyr i fangenskab, men sådan var det ikke i Givskud, sagde professoren.
Og så var det arbejdsliv forseglet. Og nu er det snart slut. Og der er noget, der smerter.
- Det, jeg nok kommer til at savne mest, er fodbolden, hvor jeg spiller på Givskud-Gadbjerg gran-old boys hold. Det er nok for langt at køre fra Viborg til Givskud for at spille fodbold, så jeg må jo prøve at finde nogle andre at spille med, fortæller Richard Østerballe.
