De ser godt ud. Kirkeuglerne. Fantastisk fotogene med de store stirrende øjne og smukke fjerdragter.
Men de har det ikke ret godt. Som bestand. Faktisk har de det ad h... til.
- Vi er nede på 10-12 par. Det er en uhyre sårbar bestand, og vi må se i øjnene, at de nok synger på sidste vers.
Vi har oplevet en dejlig succes med vores par i Føvling lidt syd for Holsted
Svære vilkår for ugledating
De dystre ord kommer fra Danmarks uglemand, Klaus Dichmann fra Sydals.
Det er ellers ikke fordi, kirkeugler ikke får hjælp. Og de er næppe kræsne, hvad angår magen. Men fordi der er så få eksemplarer tilbage i Danmark, er det svært for kirkeuglerne at finde den eneste ene.
Desuden flyver kirkeugler ikke så langt omkring. Den ret lille fugl, på størrelse med en solsort, vil helst ikke flyve mere end 30 kilometer væk fra sit habitat.
- Vi oplever desværre, at hvis den ene i parret dør, så får vi ikke flere unger på vingerne fra den redekasse, siger Klaus Dichmann.
Fandt kærligheden i Føvling
Han skynder sig at sige: "Og dog".
- Vi har oplevet en dejlig succes med vores par i Føvling lidt syd for Holsted.
- I 2019 døde hannen, og det var vi jo noget kede af. Men så havde vi en anden han i Skørping i Nordjylland. GPS-mærket. Den zigzaggede lidt rundt for at finde en mage. Djursland, Herning og tilbage til Skørping. Indtil den en dag fløj til Føvling og fandt enken der!
På det tidspunkt havde den i ugleflugtslinje tilbagelagt 169 kilometer fra sin fædrene himmerlandske gård til sit nye sydjyske yngleområde.
- Så det viser da heldigvis, at det kan lade sig gøre.
Han har også fået informationer om en mulig enlig kirkeugle i Vamdrup. Igen et lille håb om et nyt par.
Tyskerne har dem
Alle vil gerne hjælpe. Det gælder også mange private uglevenner.
Hvad kan man gøre? Sætte kirkeugle-redekasser op?
- Ja, men de risikerer meget nemt at blive verdens dyreste stærekasser. For hvis der ikke er en kirkeugle i nærheden, vil det være omsonst, siger Klaus Dichmann.
Han skæver misundeligt til Tyskland. Nær Heide i Slesvig Holstein blot 90 kilometer fra grænsen er der 70 til 80 par.
Tanken er fristende: At udsætte nogle af de tyske kirkeugler i Danmark for at styrke den danske bestand, men DOF (Dansk Ornitologisk Forening) mener, at fuglene - så længe de ikke er globalt truede - bør indfinde sig af naturlig vej. Ved egen vilje.
Arbejdsgruppe for flere kirkeugler
Vildtforvaltningsrådet har nedsat en arbejdsgruppe, der skal være med til at bane vejen for bedre levevilkår for kirkeuglen.
Gruppen består af repræsentanter for Landbrug & Fødevarer, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse.
Sammen med en lang række frivillige og i samarbejde med Aalborg Zoo, Aarhus Universitet og Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet arbejder gruppen systematisk på at redde kirkeuglen som ynglefugl i Danmark.
Arbejdet er finansieret med penge fra Miljøministeriet, Danmarks Naturfredningsforening, Aalborg Zoo og Jægernes Naturfond suppleret med frivillige bidrag.
Klaus Dichmann er medlem af arbejdsgruppen, hvor han repræsenterer DOF.
Kirsten Giftekniv
Han sidder i en arbejdsgruppe under Vildtforvaltningsrådet. Den har fået penge til at støtte bestanden. Det sker ved at sætte beskyttende hegn op, lave redekasser og fodre med daggamle kyllinger.
- Det vil forhåbentlig give større mulighed for at få flere af parrets unger på vingerne, så vi på den måde kan få flere kirkeugler i Danmark.
Man prøver også at agere "Kirsten Giftekniv" ved at lede ugler hen til hinanden. Men det er ikke nemt.
Han opfordrer gerne folk til at kontakte ham, hvis man er overbevist om, at man har en kirkeugle i nærheden. Det kan man gøre ved at sende ham et foto af kirkeuglen eller dens gylp eller fjer. Skriv til ham på: dichmann@tytoalba.dk.
