Oversigt

Nu kan beboere i sikkerhedszone på Als vende hjem

Godt 20 timer efter at politiet begyndte at evakuere cirka 500 beboere i området omkring to bomber fra Anden Verdenskrig, kan de nu atter vende hjem igen. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Forsvarets ammunitionstjeneste EOD har fritlagt en genstand, som man mente kunne være en tredje bombe. Det viste sig at være metalskrot.

Myndighederne inviterer i næste uge de berørte borgere til et borgermøde for at gennemgå forløbet, mens det også vil være muligt at stille spørgsmål omkring hændelsen.