Oversigt

Stigende tendens blandt tyske feriegæster

Hos Feriekompagniet oplever de, at flere og flere tyske gæster ønsker at booke det samme sommerhus i år, som de holdte ferie i sidste år.

Tendensen er ikke ny, men uden at have de konkrete tal er direktør Finn Christensen ikke i tvivl om, at antallet af gengangere er stigende.

- Det er sjovt at betragte fra sidelinjen, hvordan de tyske familier får en relation til ejerne af husene, og vi har endda historier om gæster, som har været inviteret til familiefester, og som udveksler gaver til højtider med de danske ejere, fortæller han og tilføjer, at han også oplever flere tilfælde, hvor de tyske gæster har et specifikt hus til sommerferien og et andet til efterårs- eller vinterferien.