Oversigt

Syd- og Sønderjylland fremelsker det ene racertalent efter det andet, og det er langt fra tilfældigt

Syd- og Sønderjylland er et område, som har produceret mange motorsportstalenter gennem tiden.

Blandt de største racerkørere fra vores landsdel er John Nielsen, som blev Danmarks første Le Mans-vinder, og i de senere år er kørere som Frederik Vesti og Christian Lundgaard trådt frem i rampelyset og er blevet kendte navne blandt danske motorsport fans.

Og det er langt fra tilfældigt, at det er to racerkørere fra det syd- og sønderjyske område, som i de senere har forsøgt eller forsøger at sparke døren ind til Formel 1 - hvis man altså lige ser bort fra Kevin Magnussen, for hvem det er lykkes at komme gennem nåleøjet.

- Syd- og Sønderjylland har en stærk tradition for motorsport både på to og fire hjul, og der er ingen tvivl om, at området er vigtigt for dansk motorsport. Mange af vores klubber i Danmark ligger i landsdelen, ligesom Padborg Park, der er en af vores vigtigste baner, også ligger i området. Så på den måde er der ingen tvivl om, at Syd- og Sønderjylland spiller en vigtig rolle i dansk motorsports fortid og fremtid, siger Jacob Nørtoft, talent- og elitechef i Dansk Automobil Sports Union.

I fremtiden kan et andet navn komme på danske motorsport fans' læber.

12-årige Victor Odin Soria fra Vejle blev i november uofficiel europamester i en ny elektrisk gokartklasse. Den historie kan du læse mere om nedenfor.