Oversigt

Vask tøj og se tv klokken 14 onsdag

Elpriserne har været meget svingende de seneste par måneder og i flere perioder ualmindelig høje. Men onsdag den 5. oktober er elprisen på nul kroner.

Det kan man blandt andet se på app’en Elberegner, som både viser dagens elpriser og det kommende døgns elpriser, når klokken har slået 13:00.

Onsdag skal man bruge strøm fra klokken 14 til 15, hvis man vil spare. Her er den rå elpris nul kroner - hertil kommer moms, men det vil stadig være den laveste elpris siden maj.

Elprisen varierer meget, men når det bliver dyrt igen, kan du følge Steffens eksempel. Han har nemlig halveret sit strømforbrug med ni simple råd.