TV der bevæger dig

Litteraturprofessor: Jeg har indstillet Bob Dylan til Nobelprisen

Anne-Marie Mai, der er litteraturprofessor ved Syddansk Universitet, har siden 2009 arbejdet for at Bob Dylan skulle have Nobelprisen i Litteratur. Nu skete det endelig.

Forskningens Døgn løber over d. 3. dage hvor forskere fra hele landet fortæller om deres forskningsaktiviteter og demoinstrerer resultaterne af deres arbejde. Selve åbningen foregik hos Aalborg Universitet på Nordkraft i Aalborg. Ud over åbningen overrakte Kronprinsesse Mary også Forskningskommunikationsprisen 2014. Her overrækker Mary prisen til Anne-Marie Mai fra Syddansk Universitet. Foto: Scanpix

Der står kvinder bag meget i denne verden, og nu har professor ved Kulturvidenskaber og institutet ved Litteratur på Syddansk Universitet været medvirkende til den amerikanske sanger og sangskriver Bob Dylan får Nobelprisen i litteratur.

Jeg er lykkelig for, at endelig lykkedes. Det er fantastisk at hans musik og sange, som er folkeeje, nu også bliver anerkendt som god poesi.

Anne-Marie Mai, professor i dansk litteratur på Syddansk Universitet

Den 75-årige folkesanger som debuterede i 1962 med albummet "Bob Dylan" og som senest i 2012 udgav "Tempest", har mange gange været indstillet til prisen og endelig i en alder af 75 år, skal den amerikanske folksanger og sangskriver modtage den fornemmeste hyldest til kunstnere.

Bob Dylan vinder Nobelprisen i Litteratur 2016 Foto: Scanpix

- Jeg er lykkelig for, at endelig lykkedes. Det er fantastisk at hans musik og sange, som er folkeeje, nu også bliver anerkendt som god poesi, det fortæller Anne-Marie Mai til TV SYD, og fortsætter:

- Jeg har alle de gange, jeg har haft mulighed for det, indstillet til at Bob Dylan skulle have Nobelprisen. Jeg gjorde det for første gang i 2009, og har gjort det siden.

Normalt offentlig gør man ikke, hvem der indstilles til prisen, men Anne-Marie Mai brød den kutyme tilbage i 2009:

- Jeg synes det, har været vigtigt at sprede rygtet, for Dylan er en stor digter og bevis på, at amerikansk litteratur fortjener at blive hyldet med den ærefulde pris.

Der er rigtig mange kulturinstitutioner og mennesker, som ved noget om pågældende kunst eller videnskab, som hvert år bliver bedt om at indstille deres favorit til Nobelprisen. 
 

 

 

Mere kultur