To mindretalsformænd og en grænsependler reflekterer over, hvordan udviklingen har været for danskere og tyskere i grænselandet.
På Danske Vestermølle Skole 75 kilometer syd for Padborg, sidder Gitte Hougaard-Werner bag sin computerskærm. Hun er skoleleder, og holder til oppe under taget, mens de godt 20 børn har undervisning i lokalerne nedenunder.
Skolen er et levende bevis på, at det danske mindretal i Tyskland har det udmærket.
- Vi er et meget privilegeret mindretal, siger Gitter Hougaard-Werner og fortsætter:
- Vi har et moderland lige rundt om hjørnet, og vi er accepteret og respekteret af tyskerne. Både i det daglige, men også politisk.
Gitte Hougaard-Werner har er både lærer og skoleleder på Danske Vestermølle Skole, som er den sydligste af de danske skoler i grænselandet.
Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Og det tyske mindretal i Danmark melder nogenlunde samme historie. Det fortæller Hinrich Jürgensen, formand, for det tyske mindretal i Danmark.
- Det er faktisk fedt. Vi er gået fra fjendskab til venskab, eller som vi plejer at sige: fra at være mod hinanden, til at være med hinanden og i dag at være for hinanden, siger han.
Historisk har det gået den rigtige vej, for de to mindretal.
- Det har udviklet sig til, at der er stor gensidig forståelse fra både danskerne i Tyskland, men også fra tyskerne, der jo primært bor hernede. En forståelse for, at det er ikke os, der har flyttet sig, men grænsen der har rykket på sig, siger Gitte Hougaard-Werner.
Det er ikke sønderjydernes grænse, det er hele Danmarks grænse. Det skal vi altså huske, når vi lovgiver om det her.
Søren Espersen, Danmarks Demokraterne
Hinrich Jürgensen peger på, at historien netop er blevet til det: Historie.
- Der er jo ikke mange tilbage, som har oplevet Danmark og Tyskland som værende fjender, og derfor er der også sket en udvikling i forholdet mellem os og det område, vi bor i, siger han.
Hinrich Jürgensen er glad for, hvordan forholdet mellem det tyske mindretal og Danmark har udviklet sig.
Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Men der er stadig mærkesager, der skal kæmpes for. Blandt andet tosprogede byskilte i det sønderjyske.
- Vi håber jo, det kunne blive som i Flensborg en dag. Så kunne der for eksempel stå Aabenraa øverst, og så Abenrade lige nedenunder. Det ville være en fin gestus og anderkendelse af, at vores kultur og historie også er bundet ind i området hernede, siger han.
Det mener folketingspolitikerne om grænsekontrollen
Benny Engelbrecht
Benny Engelbrecht
Benny Engelbrecht, der er valgt ind i Folketinget for Socialdemokratiet i Sydjyllands Storkreds, mener ikke, at grænsekontrollen, som den er i dag, umiddelbart skal ændres.
- Det er jo ikke sådan, at der ikke var grænsekontrol før (den midlertidige fysiske kontrol, red.), siger han.
Den midlertidige fysiske grænsekontrol blev indført i 2016 og er siden blevet forlænget med et halvt år ad gangen. Argumentet for at have forlænget kontrollen er sikkerhed, mener Benny Engelbrecht.
- Vi er nødt til at have styr på, hvor folk er, og kunne sige, hvor og hvordan de kommer ind og ud. Den grænsekontrol vi har nu, er så blid, som vi kan gøre det i forhold til de daglige pendlere, siger han.
Søren Espersen
Søren Espersen
For Søren Espersen, der er Folketingsmedlem for Danmarksdemokraterne i Sydjyllands Storkreds, handler spørgsmålet om grænsekontrol om andet end pendlere.
- Det er ikke sønderjydernes grænse, det er hele Danmarks grænse. Det skal vi altså huske, når vi lovgiver om det her, siger han.
I foråret gennemførte man en lempelse af den fysiske kontrol ved grænsen, mens man skruede op for den teknologiske overvågning. En yderligere lempelse af grænsekontrollen er ikke nødvendig, mener Søren Espersen.
- Vi har haft en grænsekontrol i tusindvis af år, og de sidste år har vi et meget godt forhold til tyskerne, men vi behøver ikke løfte kontrollen mere, end vi har, siger han.
Henrik Frandsen
Henrik Frandsen
Henrik Frandsen, der er valgt ind i Folketinget for Moderaterne i Sydjyllands Storkreds, mener ikke, at grænsekontrollen skal være som den er i dag.
- Den fysiske kontrol ved grænsen skal væk. Vi er i Moderaterne store tilhængere af, at man har så åbne grænser som overhovedet muligt, siger han.
Han mener dog ikke, at den dansk-tyske grænse skal være helt uden kontrol.
- Man skal stadigvæk vide, hvad der foregår over grænsen. Kontrollen skal være med teknologiske hjælpemidler, og samtidig skal der også være mulighed for, hvis man kommer i en situation, hvor der er skærpede sikkerhedstilstande i Danmark, at man kan indføre midlertidig kontrol og sende politifolk ned til grænsen igen, siger Henrik Frandsen.
Lige over grænsen
Alt er da heller ikke kun gået i en vej af mere åbenhed og frihed. I 2016 indførte Danmark grænsekontrol. Dengang var ræsonnementet fra de danske politikere, at det var en nødvendighed for at holde styr på flygtninge sydfra.
Vi er nødt til at have styr på, hvor folk er, og kunne sige, hvor og hvordan de kommer ind og ud. Den grænsekontrol vi har nu, er så blid, som vi kan gøre det i forhold til de daglige pendlere
Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet
Men frem til i dag har der ikke været en længere pause af grænsekontrollen, og det frustrerer en af de danskere, der har bosat sig i Tyskland, men som pendler over grænsen hver dag.
- Den fylder jo stadigvæk meget. Det er blevet lettere end tidligere, bevares, men der er stadig for det meste kun et spor åbent, der hvor jeg kører over, og det giver propper med kø, så jeg bliver stadig nødt til at køre hjemmefra i rigtig god tid, fordi jeg kan risikere at sidde fast ved grænsen, siger Sabrina Johansen.
I 17 år har Sabrina Johansen pendlede på tværs af grænsen.
Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Hun har boet i Flensborg og arbejdet i Danmark i 17 år. Hun husker tydeligt, hvilken effekt den fysiske grænse havde på hvordan det føltes at bo i grænselandet.
- Da grænsekontrollen kom blev vi alle meget bevidste om, at vi boede i Tyskland. Men sådan burde det jo ikke være. Det er lidt som en mur, der står der.
Også for det tyske mindretal i Danmark er man ked af grænsekontrollen.
- Jeg har altid sagt, at hvis grænsekontrollen kunne stoppe det samarbejde, vi har på tværs af grænse, så var samarbejdet ikke stærkt nok. Men jeg må bare erkende, at grænsen er kommet tilbage i tankegangen på folk, siger Hinrich Jürgensen.
Sabrina Johansen blev ikke overrasket, da hun læste nyheden om at grænsekontrollen nu igen er blevet forlænget med et halvt år.
Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Længere sydpå håber Gitte Hougaard-Werner også, at grænsekontrollen har størstedelen af sin eksistens bag sig.
- For os er det et Christiansborganliggende, men vi synes, det er ærgerligt, at grænsen er kommet tilbage.
Den fysiske kontrol ved grænsen skal væk. Vi er i Moderaterne store tilhængere af, at man har så åbne grænser som overhovedet muligt
Henrik Frandsen, Moderaterne
Ifølge Sabrina Johansen er grænsekontrollen heller ikke gået forbi tyskernes næse.
- Mange tyskere har en romantisk idé om, at vi i Danmark er åbne, glade og hyggelige. Men når de sidder i kø i tre timer for at komme ind i landet, så føler de sig ikke velkomne, siger hun.
Derfor håber hun på, at de danske politikere vil lytte noget mere.
- Så kan vi fortælle dem, hvordan det rent faktisk er for os, der bor her til daglig.
Bolig kunne få demensramt mand væk fra psykiatrisk afdeling - men kommune tav
Kolding Kommune havde fundet en 77 kvadratmeter stor bolig til den 75-årige, men de relevante parter fik ikke noget at vide om den, så den kom aldrig i brug. Billedet er en grafik. Hverken boligen til venstre eller silhuetten af manden til højre er billeder fra den konkrete sag.
Selv om både anklager og forsvarer pressede på for en anden løsning til en varetægtsfængslet 74-årig mand med demens, fortalte Kolding Kommune ikke, at den havde en bolig til ham.
Efter fælles besøg på jeres afdeling og drøftelse af sagen, er vi kommet frem til, at Kolding Kommune kan tilbyde en ældrebolig på 77 m2.
Sådan lød det i et skriftligt svar fra Kolding Kommune til psykiatrisk sengeafsnit i Aabenraa den 17. maj i år, men beskeden kom aldrig videre til de relevante parter.
Det var bestemt min forventning, at Retten ville have bestemt, at varetægtsfængsling kunne ske på et sted, der opfyldte kravene i mentalundersøgelsen, hvis anklagemyndigheden og jeg var enige om det
Anja Hedegaard Nielsen, forsvarsadvokat for den 75-årige demensramte mand
Det har ført til spekulationer om, hvorvidt det kan have haft betydning for dommen til den nu 75-årige demensramte mand.
Den 9. december sidste år forvildede han sig ind i lejligheden til en 99-årig kvinde på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge to boede på det tidspunkt.
Manden lider af demens, og på grund af sin sygdom troede han angiveligt, at han var i sin egen bolig, så da kvinden forsøgte at få ham ud, blev han vred og skubbede hende omkuld.
Kvinden brækkede en hofte, næsen, og en skulder gik af led, og hun måtte samme aften opereres. Næste morgen blev hun fundet død på Kolding Sygehus.
Den 75-årige mand blev anholdt og sigtet for legemsangreb med døden til følge. Både byret og landsret besluttede, at han skulle varetægtsfængsles i surrogat på en psykiatrisk afdeling.
Familien til den 75-årige mand var fra begyndelsen svært utilfreds med, at han blev anbragt på en psykiatrisk afdeling, fordi stedet ikke er indrettet til patienter med demens, men til psykisk syge personer.
- Han er spærret inde på sin stue og sidder i sin stol hele dagen. Vi savner, at han får noget social omgang med nogle mennesker, der ikke er psykotiske, og vi savner nogen, der kan spise med ham hver dag, for han er ikke i stand til at spise selv, lyder det fra den ene af den 75-årige mands sønner, Allan Sørensen, om afdelingen i Aabenraa, hvor hans far er anbragt.
17. maj i år skrev Kolding Kommune til psykiatrisk afdeling i Aabenraa, at de havde en 77 kvadratmeter stor bolig til den 75-årige.
Foto: Helena Bendixen
Allerede tre måneder inde i varetægtsfængslingen stod det klart, at heller ikke afdelingen selv vurderede, at det var det rette sted for ham:
Patienten har behov for støtte og beskyttelse, forudsigelighed, begrænsning af stimuli. Dette kan tilbydes på et demensplejehjem. Det vurderes ikke nødvendigt, at patienten er i varetægtssurrogat på et psykiatrisk sengeafsnit, skrev en overlæge fra afdelingen i Aabenraa i en lægeerklæring den 18. marts, og i en mentalundersøgelse var en kollega fra Retspsykiatrisk afdeling i Middelfart, hvor den 75-årige mand var i begyndelsen af varetægtsfængslingen, kommet frem til samme konklusion.
Boligen var der, men kommunen gav afslag
Lægernes vurderinger blev sendt til den 75-åriges forsvarsadvokat, Anja Hedegaard Nielsen. Hun pressede derfor på hos anklagemyndigheden for at få ham flyttet, og den 75-åriges familie oplyste til Kolding Kommune, at man gerne ville have ham flyttet, hvis der var en egnet bolig til ham.
TV SYD har via familien fået indsigt i dokumenter fra sagen, og Kolding Kommune skrev i et notat den 10. april, at de havde fået besked om lægens udtalelse, at kommunen nu så på muligheder, og at de ville have kontakt med politiet om sagen, da det var politiet, der skulle fremstille den 75-årige i retten.
Den 3. maj besøgte flere ansatte fra kommunen psykiatrisk afdeling i Aabenraa, hvor den 75-årige mand var varetægtsfængslet i surrogat.
Anja Bihl- Nielsen er politisk chef i Alzheimerforeningen. Hun undrer sig over, at kommunen havde en bolig til den 75-årige, men ikke sagde det videre til de relevante parter.
Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Mødet resulterede i, at kommunen den 17. maj skrev til psykiatrisk afdeling, at den havde en bolig klar til den 75-årige. Kommunen skrev blandt andet sådan her til afdelingen:
Kolding Kommune kan tilbyde en ældrebolig på 77 m2... Der vurderes, at Kolding Kommune kan varetage plejen/omsorg for borgeren, hvis de nuværende tiltag for at skærme ham fortsætter så vidt muligt. Der aftales udskrivningsdato med psyk., når dato kendes.
Trods beskeden fortæller den 75-åriges søn Allan Sørensen, at de den 31. maj fik afslag fra kommunen på, at den ville gå ind i sagen og finde en plads til hans far.
- Vi undrer os over, hvad der skete i perioden fra den 17. maj, hvor kommunen havde en bolig klar, til den 31. maj hvor de giver os mundtligt afslag. Jeg ved, det er en grim tanke, men vi tænker i bund og grund, at det har været et spørgsmål om økonomi, siger Allan Sørensen.
Men det er en voldsom anklage at komme med.
- Ja, men vi har ikke fundet nogen andre forklaringer, der kan gøre, at det giver mening, siger han.
Kan det have påvirket dommen?
Den 75-åriges forsvarer, Anja Hedegaard Nielsen, siger til TV SYD, at hun aldrig fik besked om, at der fandtes en kommunal bolig til hendes klient, og ifølge de akter, som TV SYD har fået indsigt i, fik politi og anklagemyndighed heller ikke noget at vide om boligen.
Her i retssal 11 i Retten i Kolding blev den 75-årige mand dømt i sagen den 29. oktober. På grund af sin demenssygdom var han ikke selv til stede under retssagen.
Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Ifølge Anja Hedegaard Nielsen var hun og anklagemyndigheden enige om, at arbejde på at finde en plads til den 75-årige ud fra anbefalingerne i mentalundersøgelsen om en skærmet plejehjemsplads.
- Det var bestemt min forventning, at Retten ville have bestemt, at varetægtsfængsling kunne ske på et sted, der opfyldte kravene i mentalundersøgelsen, hvis anklagemyndigheden og jeg var enige om det, siger Anja Hedegaard Nielsen, men fordi hun og anklagemyndigheden aldrig hørte om kommunens bolig, kunne de ikke tage oplysningen om boligen med i Retten.
Den 12. juni kom Retslægerådet med sin udtalelse i sagen. Retslægerådet er landets højeste lægefaglige instans, og dets ord vægter tungt i retssager. Rådet skrev i sin udtalelse, at man mente, det ikke var sikkerhedsmæssigt forsvarligt at anbringe den 75-årige i kommunalt regi.
Udtalelsen kom på trods af de to lægers udtalelser om, at det var fuldt forsvarligt, at den 75-årige kunne være på et passende demensplejehjem og på trods af, at de - modsat Retslægerådet - havde mødt og haft den 75-årige i deres varetægt på de to psykiatriske afdelinger.
Kommunen har ikke undersøgt, hvad et egnet kommunalt tilbud til borger ville koste, men vil gerne understrege at økonomi ikke har været et element i kommunens handlinger
Gitte Meyer, plejehjemschef, Kolding Kommune, i et skriftligt svar til TV SYD
Retslægerådets anbefaling fik kommunen til skriftligt at afvise over for anklagemyndigheden at flytte den 75-årige, og hos Alzheimerforeningen vækker det bekymring, at kommunen valgte ikke at oplyse anklagemyndigheden om boligen, før rådets udtalelse kom, når nu boligen var der.
- Som vi forstår det, så har anklagemyndigheden været åben over for at prøve at finde et andet tilbud til ham, som ikke var på en psykiatrisk afdeling, og derfor var det jo godt at se, at man arbejdede på at finde et tilbud til ham, som var bedre egnet. Så det undrer os, hvad der er sket i den proces, og vi bliver en lille smule bekymrede for, om det i retssystemet i virkeligheden kan være op til den enkelte kommunes prioritering og ressourcer at vurdere, hvor et menneske skal anbringes henne, lyder det fra Anja Bihl-Nielsen, der er politisk chef i Alzheimerforeningen.
- Vi er svækket ekstremt meget på vores retsfølelse, og det gør ondt, at der ikke er nogen, der lytter til dem, der rent faktisk har haft med min far at gøre i stedet for at kigge på ham ud fra en journal. Det forstår vi simpelthen ikke, siger Allan Sørensen.
I Alzheimerforeningen udtrykker Anja Bihl-Nielsen også bekymring for, om kommunens manglende information kan have haft indflydelse på, hvor Retten i sidste ende besluttede at anbringe den 75-årige.
- Det er klart, at hvis man kunne have haft mulighed for at prøve noget af i kommunalt regi i en periode og kunne have vurderet, hvad der skulle til, for at det var trygt for den 75-årige, for de andre beboere, for de pårørende og for medarbejderne, så havde man haft et bedre grundlag for at vurdere, hvor den rigtige foranstaltning ville være henne, siger hun.
Kommentar fra Retslægerådet:
Vi har forsøgt at få en kommentar til sagen fra Retslægerådet, men rådet udtaler sig ikke om konkrete sager.
I stedet skriver de til os:
Vi kan ikke udtale os om konkrete sager. Vi kan dog oplyse om, hvordan rådet arbejder.
I straffesager kan anklagemyndigheden bl.a. anmode Retslægerådet om en udtalelse om, hvorvidt en sigtet er sindssyg, mentalt retarderet eller i en tilstand ligestillet hermed, samt hvilken foranstaltning rådet eventuelt kan anbefale.
Retslægerådet foretager et selvstændigt lægefagligt skøn på baggrund af de akter, der er forelagt rådet. Det er den myndighed, der spørger Retslægerådet, der tager stilling til, hvilket materiale der skal indgå i sagen. Retslægerådet kan også anmode om yderligere oplysninger, hvis det vurderes nødvendigt.
Sagens materiale kan bl.a. indeholde oplysninger om, hvor en person er varetægtsfængslet. I så fald vil det indgå i den samlede vurdering som et blandt flere momenter.
Hvis Retslægerådet anbefaler en foranstaltning, lægger rådet udover behandlingsmæssige overvejelser også vægt på, om den pågældende vurderes at kunne udgøre en potentiel fare for omgivelserne, og hvordan risikoen for fremtidig personfarlig adfærd mest sikkert kan imødegås. Rådets anbefaling til foranstaltning beror således både på hensynet til den tiltaltes behov, mulighederne for behandling og hensynet til den pågældendes omgivelser.
Retslægerådets udtalelserervejledende. I sidste ende er det domstolene, der tager stilling til, om en person skal straffes eller idømmes en anden foranstaltning.
Hvis domstolene idømmer den pågældende en foranstaltning, er det herefter anklagemyndigheden, der skal påse, at en foranstaltning ikke opretholdes i længere tid og videre omfang end nødvendigt.
Du kan læse mere om Retslægerådets generelle arbejde i vores årsberetninger. I årsberetningen for 2023 kan du finde en beskrivelse af sagsgangene i visse typer af Retslægerådets sager. Du kan finde den seneste årsberetning her Retslægerådets årsberetning 2023.
Kolding Kommunes har afvist at stille op til interview om sagen. Kommunens plejehjemschef Gitte Meyer havde ellers sagt ja til et interview, men efter at have set nogle af spørgsmålene aflyste hun aftalen.
Her skriver hun blandt andet, at: kommunen var usikker på, hvordan kommunen skulle forholde sig til surrogatvaretægt og placeringen af borgeren, men ultimo maj oplyses kommunen om, at det er Retten, der afgør, hvor borgeren skal varetægtssurrogatfængsles, hvorfor boligen ikke bliver taget i brug.
Det svar har Allan Sørensen dog svært ved at acceptere.
- De har så mange jurister ansat, så de kunne have prøvet at sætte dem på og finde ud af, hvad de her regler rent faktisk betyder. Vi kan ikke acceptere, at de kan have været i tvivl om deres rolle. Det må ikke være rigtigt. Det er en kommune. De skal vide sådan noget, siger han.
Svar fra kommunen
Her kan du læse det fulde svar fra Kolding Kommune vedrørende boligen og de opfølgende spørgsmål fra TV SYD:
Spørgsmål:
Hvorfor besøgte I psykiatrisk afdeling den 3. maj?
17. maj skrev Kolding Kommune til psykiatrisk afdeling, at der var fundet en bolig bag et demensplejehjem til den demensramte mand. Hvorfor blev den bolig ikke taget i brug?
Hvorfor fortalte Kolding Kommune ikke politi og dermed anklagemyndigheden om, at der var en bolig til den demensramte mand, når nu I et notat fra 10. april skrev, at samarbejdet gik til politiet?
Hvor meget ville det koste Kolding Kommune at have den demensramte mand i det givne boligtilbud bag demensplejehjemmet med 24/7 bemanding?
Svar:
Vedrørende forløbet omkring varetægtsfængsling bemærkes, at det i sidste ende er Retten, der tager stilling til, hvor tiltalte kan varetægtsfængsles i surrogat. Kommunen undersøgte i april-maj 2024 eventuelle boformer i Kolding, da Kommunen havde modtaget henvendelser fra politi herom, og det på daværende tidspunkt ikke var klart for kommunen, hvorledes kommunen skulle forholde sig til surrogatvaretægt og placeringen af borgeren.
Da Retslægerådets udtalelse og anbefaling forelå den 12. juni 2024 fulgte kommunen denne – ligesom Retten efterfølgende har gjort, hvorfor det derefter ikke blev yderligere undersøgt, hvorvidt kommunen havde en egnet bolig til surrogatvaretægtsfængsling.
Kommunen har ikke undersøgt, hvad et egnet kommunalt tilbud til borger ville koste, men vil gerne understrege at økonomi ikke har været et element i kommunens handlinger. Retten afgør, hvor borger skal afsone sin straf og hvor borger kunne varetægtsfængsles.
Efter det skriftlige svar, sendte vi Gitte Meyer følgende spørgsmål:
Ift. boligen så finder I jo den pågældende bolig til manden i maj og giver afslag i maj – altså mere end to uger før, Retslægerådet kommer med sin udtalelse. Derfor er mine spørgsmål igen: Hvorfor blev boligen ikke taget i brug? Og hvorfor fortalte I ikke til politiet, at I havde en bolig til manden?
Svar: Som oplyst var kommunen usikker på, hvordan kommunen skulle forholde sig til surrogatvaretægt og placeringen af borgeren, men ultimo maj oplyses kommunen om, at det er Retten der afgør, hvor borger skal varetægtssurrogatfængsles, hvorfor boligen ikke bliver taget i brug, og der afventes udtalelse fra Retslægerådet og afgørelse fra Retten vedrørende varetægtssurrogatfængslingen.
Herefter sendte vi Gitte Meyer følgende spørgsmål:
I skriver i et notat fra 10. april, at I samarbejder med politiet om mulighederne. Hvis I er i tvivl om, hvad jeres rolle er, og hvordan i skal forholde jer til surrogatvaretægt og placeringen, hvorfor får I så ikke det afklaret, inden I bruger ressourcer på at besøge psykiatrisk afdeling og finde en bolig?
Selvfølgelig kan kommunen ikke afgøre, hvor en person skal være varetægtsfængslet, men I bliver bedt om at undersøge mulighederne, hvilket I gør, og I skriver, at i samarbejder med politiet. Hvorfor oplyser I så ikke politiet og dermed anklagemyndigheden om, at I har en bolig? Det er jo anklagemyndigheden, der kan tage oplysningen med i Retten og forsøge at få ændret varetægtsfængslingen.
Svar: Vi har ikke yderligere kommentarer til nedstående.
Sønderjyske håber på forlængelse med spiller, men hvad skal der ellers ske i januar?
Sønderjyske har haft et tilfredsstillende efterår ifølge klubbens sportschef. Han håber dog på at hente forstærkninger til forårssæsonen.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Transfervinduet åbner i januar, og Sønderjyskes sportschef Casper Daather sætter her ord på, hvilken måned der venter for oprykkerne.
Sønderjyske overvintrer over nedrykningsstregen i Superligaen. Dermed har oprykkerne indfriet deres forventninger efter tilbagekomsten til landets bedste række.
Det fortæller sportschef Casper Daather, men det får ham ikke til at holde frimåned i januar, når vinterens transfervindue åbner.
- Uanset om man ligger nummer et eller ti, så vil man gerne forsøge at forfine produktet. Vi kigger helt sikkert på, hvad der er af muligheder derude. Det er både til at forstærke den nuværende trup og finde erstatninger for spillere, der eventuelt måtte blive solgt, siger han.
Eventuelt er et nøgleord, da Sønderjyske håber på at beholde sine nuværende spillere. Omvendt ser klubben, ifølge Casper Daather, også sig selv som en sælgende klub.
- Det vil være en katastrofe for os at sælge den sportslige ambition om at spille Superligaen efter sommerferien, fordi vi ønsker at sælge ud i januar. Det er noget opvejning af økonomi og sportslige hensigter, siger sportschefen.
Klubben vinker ved årsskiftet farvel til Jeppe Simonsen, vis kontrakt ikke forlænges.
Herunder forholder Casper Daather sig til tre punkter om truppens sammensætning i foråret.
Sønderjyskes opgaver i transfervinduet
1
Spiller topscoreren også i Haderslev i foråret?
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Lirim Qamili har været den helt store profil for Sønderjyske i denne sæson. Han har scoret syv mål og leveret tre assists efter skiftet fra Hvidovre IF i sommer. Det gør ham til Sønderjyskes interne topscorer.
Det har skabt interesse fra andre klubber, men de sønderjyske tilhængere kan bevare roen om at se den nordmakedonske landsholdsspiller i Haderslev i foråret også ifølge sportschefen.
- Det forventer jeg bestemt, at de kan. Vi lavede en aftale med Lirim om, at vi kunne være med til at forløse det potentiale, han viste i Hvidovre, men at vi kunne lægge et nyt lag på, så han kunne udvikle sig som fodboldspiller og som menneske.
- Jeg synes, at vi har set den udvikling, og den kan aflæses helt konkret i både de tal, som Lirim har leveret, og så har han en stor andel af nogle af de point, vi har sat ind på kontoen. Jeg synes, det vil være for tidligt, hvis Lirim skal væk i januar. Det vil jeg være enormt ked af, siger Casper Daather.
2
Arbejder på forlængelse med klubmand
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Denne sæsons førstevalg på højreback Andreas Oggesen har kontraktudløb til sommer, men står det til Casper Daather, fortsætter samarbejdet også på den anden side af sommerferien.
- Vi synes, at Andreas Oggesen har gjort det rigtig godt både på og uden for banen. Vi hentede ham hjem fra Silkeborg som central midtbanespiller, og så har vi i en respektfuld dialog udviklet ham til at være en dygtig offensiv back. Han har virkelig været god i efteråret baseret på de tal, han har leveret. Så vi håber på at lave en aftale med Andreas, om at han skal tage en tørn mere i Sønderjyske, siger sportschefen.
Andreas Oggesen har spillet i Sønderjyske af to omgange. Han vendte retur til Sønderjylland i 2023 fra Silkeborg og har spillet 110 kampe i alt for Sønderjyske.
Klubben forlængede i sommer også kontrakterne med blandt andre Kristall Ingason, Sefer Emini og Maxime Soulas. Kontinuitet er også et nøgleord i Sønderjyskes sammensætning af truppen ifølge sportschefen.
- Vi er ved at bygge et nyt fundament, som Sønderjyske Fodbold skal stå på. Der er det rigtig vigtigt, at de folk, som har været med i genrejsningen, også er med i projektet fremadrettet, siger Casper Daather og fortsætter.
- Det er ikke sådan, at når man er inde i folden, så er man sikret de næste ti år. Vi har valgt at tilbyde forlængelser til de folk, som vi mener kan bringe noget til projektet og være med til at tage det næste skridt, siger han.
3
Tyndt besat i midterforsvaret ved skader
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Maxime Soulas og Daniel Gretarsson har været det faste makkerpar i midterforsvaret denne sæson.
Sidstnævnte har været ramt af skader flere gange i sæsonen, og når det er sket, er han blevet erstattet af Tobias Sommer eller Rasmus Vinderslev, vis foretrukne positioner er på den defensive midtbane.
Derfor vil det være nærliggende at tro, at Sønderjyske kigger på bredde til den position. Det gør de ikke nødvendigvis.
- Jeg synes faktisk ikke, at vi trænger til bredde. Hvis vi trænger til noget, så trænger vi til topniveau. Nogen som kan gøre en forskel, som har en lille smule erfaring og som har prøvet at spille med, hvor det er lidt spændende, og hvor det gør lidt ondt. Vi går et forår i møde, som bliver spændende, aggressivt og sæsondefinerende, siger han.
Casper Daather ønsker ikke at svare på, hvilke positioner de kigger efter forstærkninger på. Er der tale om muligheden for at hente topniveau ind, er positionen underordnet, fortæller han.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier.
Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps.
Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden.
Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
csrftoken
instagram.com
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
JSESSIONID
LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate
tvsyd.dk
jwplayerLocalId
tvsyd.dk
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
youtube.com
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
app_banner_enabled
tvsyd.dk
breaking
tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed
tvsyd.dk
CookieConsent
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
XSRF-TOKEN
tvsyd.dk
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Ikke tildelte cookies
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Navn
Udbyder
pusherTransportTLS
no-domain
sentryReplaySession
no-domain
tv_syd_session
tvsyd.dk
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.