Valgplakaterne er så småt begyndt at præge bybilledet i mange byer i Slesvig-Holsten, for der er seks uger til, at der skal stemmes til kommunal- og kredsvalget i den tyske delstat.
Iblandt plakaterne hænger blå-gule plakater fra Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), der i 75 år har kæmpet kampen for mindretallene, herunder det danske mindretal.
- Vi skal have ligestilling. Det er den vigtigste ting for os at kæmpe for, siger Ingo Reimer fra SSW, der for eksempel peger på, at der er forskel i tilskuddene til danske og tyske skoler, selvom forældrene er tyske statsborgere.
Tirsdag var han i Ellund for at gøre opmærksom på, at han igen gerne vil vælges ind i byrådet i kommunen og også gerne til kredsvalget.
Kommunal- og kredsvalg
I delstaten Slesvig-Holsten er der 1.080 kommuner, hvor der skal nedsættes byråd.
Der er også kredsvalg, som finder sted i Flensborg by, Slesvig-Flensborg Amt, Nordfrislands Amt og Rendsborg-Egernførde Amt.
Valget finder sted den 14. maj 2023.
Med sig har han repræsentanter fra SSW. Blandt andre Keno Jaspers der stiller op i byen Hanved og til kredsvalget i Slesvig-Flensborg.
- Det er vigtigt for os i det her område at kæmpe for mindretallets rettigheder, ligestilling og integration, så flertallet accepterer os som mindretal, siger han.
En kommune med 11 borgere
Når der er kommunalvalg i Danmark, foregår det i 98 kommuner.
Men når der er kommunalvalg i Slesvig-Holsten, så omhandler det 1.080 kommuner, hvor der skal føres valgkamp og vælges repræsentanter ind i de enkelte byråd.
- Der er jo mindre selvstyre i kommunerne, end vi kender det i Danmark. Så alt efter kommunernes størrelse er der indflydelse. Vi har en kommune som Harrislee, der har et stort budget netop på grund af grænsehandlen, og så har vi en kommune, hvor der bor 11 borgere, forklarer Niels Ole Krogh, der er journalist ved Flensborg Avis og har boet i byen i 30 år.
Vi har en kommune som Harrislee, der har et stort budget netop på grund af grænsehandlen, og så har vi en kommune, hvor der bor 11 borgere
Mindretalspartiet SSW stiller op i de 64 kommuner, hvor de har i alt 600 kandidater. Men selvom nogle kommuner kan være små, er der stadig stor adspredelse mellem partiernes indflydelse, lyder det.
- Der er mange partier, og det er få steder, at SSW sidder så godt på stemmerne, at man kan tage beslutninger selv eller med en anden partner. Man er nødt til at finde kompromiserne, siger Niels Ole Krogh.
Og det er heller ikke kun i SSW, at der findes kandidater fra det danske mindretal. Leon Bossen stiller op for De Grønne i Flensborg by, hvor han som ny kandidat håber at komme ind.
- Jeg er forelsket i min by, og jeg mener, at Flensborg har et stort potentiale. Derudover mener jeg også, at der er for få unge i byrådene, siger han.
Rider på en succes
Hos mindretallets parti har de store ambitioner efter nogle succesfulde år.
Ved valget til Forbundsdagen fik partiet Stefan Seidler valgt - SSWs første mandat i 70 år.
Ved valget til Landdagen i Kiel fik mindretalspartiet knap seks procent af stemmerne - fire mandater.
Nu håber partiet, at det kan bruge medvinden til at få et godt kommunalvalg.
- Vigtigst for os er kommunalvalget, for der foregår mange af de ting, vi til dagligt arbejder med, siger Keno Jaspers fra SSW.
Men ifølge seniorforsker ved Det Europæiske Center for Mindretalsproblemstillinger i Flensborg, Martin Klatt, kan succesen aftage for partiet.
Det bliver svært at nå udover mindretallet som kernevælger
Især når de går efter 3 procent af de 2,9 millioner stemmer, der er i Slesvig-Holsten.
- Jeg synes, at i kommunalpolitik har de ikke store mærkesager udover, at de er mindretalsparti. Det er meget diffust, hvad de står for, og det bliver svært at nå udover mindretallet som kernevælger, siger han.
Valgdeltagelsen til det tyske kommunalvalg i Slesvig-Holsten var for fem år siden på 35,8 procent, mens det til seneste kommunalvalg i Danmark i 2021 var på 67,2 procent.
