Guldring afslører ukendt fyrsteslægt i Sønderjylland

Fund af danefæ antyder, at der kan have været en slægt med en særlig magt ved Emmerlev i 5-600-tallet.

Det peger fundet af en kvindelig guldring i Emmerlev på, siger Kirstine Pommergaard, der er museumsinspektør og arkæolog på Nationalmuseet.

- Ringen er blevet fundet et sted, hvor man ikke tidligere har fundet ting knyttet til eliten, siger hun.

- Det er ikke, fordi vi ved, at det er en navngiven slægt. Men vi ved, at der har været personer i området med helt særlige forbindelser til den helt store spiller på det her tidspunkt, merovingerne.

Fyrsteslægten Merovingerne

Merovingerne var en fyrsteslægt, der regerede det magtfulde Frankerrige i Centraleuropa.

Ringen vurderes til at være fra 5-600-tallet. Dens konstruktion med spiraler på bagsiden og filigran som trekløver på siden indikerer, at den er blevet lavet af frankiske håndværkere i merovingerriget.

- Ringen vejer 7,5 gram og har helt sikkert tilhørt eliten, fortæller museumsinspektør ved Museum Sønderjylland, Anders Hartvig.

- Den er beregnet til at sidde på tommelfingeren, så der er ingen tvivl om, at den har skullet spejle elite og status i samfundet. 

Ringen vejer 7,5 gram og har været beregnet til at sidde på tommelfingeren.
Ringen vejer 7,5 gram og har været beregnet til at sidde på tommelfingeren.

Merovingernes ringe er typisk indfattet med en mønt eller en plakette, mens ringen, som blev fundet i Emmerlev, er indfattet med en rød halvædelsten.

Og netop den detalje er sigende ifølge Kirstine Pommergaard.

- Guld og røde sten er et kendt magtsymbol i nordisk sammenhæng, siger hun.

Området ved Emmerlev kan altså have haft en særlig position i 5-600-tallet, hvis der - som ringen antyder - har været en alliance eller kontakt mellem en fyrsteslægt og merovingerne.

Slægten giftede sig måske til indflydelse ved Vadehavet

- Jeg vil tro, at det, der kan være sket, er, at de har giftet en fyrstedatter fra en slægt i Centraleuropa ind i fyrsteslægten i Emmerlev, siger Kirstine Pommergaard.

Det er sandsynligt, da merovingerne var kendt for at gifte sig til forbindelser med andre magthavere for at sikre alliancer samt handel og magt i et område.

- Vadehavet er et sted, hvor det giver mening at have en del handel, fordi der blandt andet er gode søveje, siger Kirstine Pommergaard.

Området fra Danevirke i Slesvig og op til Ribe har ifølge Anders Hartvig været porten til Europa og den gang et særdeles vigtigt område.

Andre historiske fund knytter sig også til stedet.

Guldringen er gravet op ti kilometer fra fundstedet for guldhornene, der er fra omkring 400-tallet, og to kilometer fra ringvolden Trælbanken, som er dateret til det første århundrede.

- Når vi finder så betydelige skatte i samme område, så vidner det om, at der har været en magtfuld slægt, som måske har stået for handlen, og dermed har de også skullet sikre området og søvejen i Vadehavet, fortæller Anders Hartvig.