Oversigt

Sønderjysk festival laver underskud på knap en million kroner

Tønder Festival afholdte onsdag aften sin årlige generalforsamling. Her kom det frem at festivalen gik ud af 2023, med et underskud på 998.126 kroner. Altså knap en million kroner.

Det skriver JydskeVestkysten.

- Vi ser selvfølgelig med stor alvor på det, og vi er også opmærksomme på, at det ikke må ske igen, siger formanden for Tønder Festivalforening, Mette Bossen Linnet, til avisen.

2023 har været et udfordrende år for niche-festivalen, hvor der blev ikke solgt lige så mange billetter, som forventet. Selv mener de, at forbrugskulturen efter corona har spillet en rolle. Folk har holdt mere på pengene.

Dog tyder det på, at det går bedre med billetsalget i 2024. I hvert fald hvis man sammenligner med samme tid sidste år.