Havørnen muligvis forgiftet med sneglegift

Den havørn som blev fundet syg og forgiftet på en mark ved Møgeltønder, er muligvis forgiftet med sneglegift.

Ørnen blev fundet mandag på landmand Christian Nissens mark, og selvom den blev bragt til dyrlægen og behandlet med en modgift overlevede den ikke

Der er mistanke om, det måske kan være en sneglegift eller en plantegift, der har taget livet af den fredede fugl.

For at få klarlagt den nøjagtige dødsårsag, er havørnen nu bragt til DTU - Danmarks Tekniske Universitet i København, hvor den obduceres og dødsårsagen undersøges nærmere.

Hvis ørnen er forgiftet, og nogen med vilje har givet den fredede fugl gift, kan det give op til 2 års fængsel.

Havørnen er en voksen havørn, formodentlig en han, der muligvis stammer fra et lokalt ynglepar.

Havørnen, Europas største ørn, er i fremgang i Danmark, og der findes lige nu 61 ynglende havørnepar i Danmark.

For tre år siden blev fundet en forgiftet havørn få kilometer fra, hvor ørnen blev fundet.

Her kan du høre dyrlæge Torben Rise-Rasmussen fortælle om, hvordan han undersøgte havørnen. (Varighed 1'54)