DF'er vil have Muhammed-krisen på skoleskemaet

Foto: Nasser Ishtayeh/AP/Ritzau Scanpix
Af Palle Herløv
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV2 Østjylland

- Vi kan ikke have emner, der er så kontroversielle, at vi ikke kan snakke om og diskutere dem, siger Michael Nedersøe.

Muhammed-krisen er så vigtig en del af danmarkshistorien, at emnet - herunder de meget omtalte tegninger af profeten Mohammed - bør være på skoleskemaet i alle folkeskoler og gymnasier.

Også selv om vi har set eksempler på, at ekstremister kan reagere voldsomt på det.

Sådan lyder det fra Michael Nedersøe, der er byrådsmedlem for Dansk Folkeparti i Horsens Kommune. I aftes bad han om at få et forslag behandlet på førstkommende byrådsmøde, der går på, at emnet skal være obligatorisk.

Det fortæller han til TV2 Østjylland.

Der bør undervises i det, og det skal være med alt relevant materiale. Herunder tegningerne

Michael Nedersøe, Dansk Folkeparti, Horsens Kommune

- Muhammed-krisen er blandt de mest voldsomme og vigtige begivenheder i Danmark siden Anden Verdenskrig. Ytringsfriheden er noget af det vigtigste, vi har, og den kom under pres, mens ting blev sat i brand under optøjer både herhjemme og ude i verden, siger Michael Nedersøe.

- Det er derfor svært at ignorere, hvad der er sket, og det skal vi heller ikke. Der bør undervises i det, og det skal være med alt relevant materiale. Herunder tegningerne. Desværre ser vi lærere, der ikke tør bruge dem i deres undervisning af frygt for deres ansættelse eller deres egen eller familiens sikkerhed, men det nytter ikke noget. Vi kan ikke have emner, der er så kontroversielle, at vi ikke kan snakke om og diskutere dem.

Tror ikke, der er nogen risiko

Er du ikke bange for at udsætte lærerne for en sikkerhedsmæssig risiko, selv om det er i ytringsfrihedens navn?

- Nej, jeg tror simpelthen ikke på, at der sker noget ved det. Mit forslag går netop på, at beslutningen om at undervise i Muhammedkrisen bliver taget oppefra af politikerne og ikke af den enkelte lærer, for det skal ikke være hans ansvar, og derfor tror jeg heller ikke på, at nogen vil gå direkte efter den enkelte lærer, siger Michael Nedersøe.

DRABET VED COLLÈGE BOIS-D'AULNE

I oktober 2020 blev den 47-årige historie- og geografilærer Samuel Paty dræbt, efter at han havde vist en satirisk tegning af muslimernes profet Muhammed i et undervisningsforløb om ytringsfrihed på skolen Collège Bois-d'Aulne i en forstad til Paris.

En 18-årig muslimsk gerningsmand med tjetjensk baggrund skar halsen over på Paty på åben gade, da læreren var på vej hjem fra skolen. Gerningsmanden blev efterfølgende skudt og dræbt af politiet.

En dansk lærer skrev derefter på Facebook, at Muhammed-tegningerne fremover ville indgå i vedkommendes undervisning "i respekt for vores modige kollega i Paris. Og for at sikre grundlaget for vores arbejde: Ytringsfriheden".

Personen fik så mange trusler, at politiet samme aften rådede til at fjerne opslaget, få hemmelig adresse og en kontaktperson hos Politiets Efterretningstjeneste.

Kilde: TV2.dk.

Hvordan vil du have det, hvis der alligevel sker noget herhjemme, ligesom det forfærdelige vi så nede i Frankrig, hvor en lærer blev dræbt efter at have brugt tegningerne i sin undervisning?

- Jamen, det vil jo være fuldstændigt katastrofalt, og jeg ville blive både harm og ked af det. Man kan selvfølgelig aldrig sige, at noget er vigtigere end et menneskeliv, men jeg er samtidig nødt til at slå fast, at vi i Danmark aldrig skal give køb på vores ytringsfrihed og demokrati. Vi må aldrig lade os knægte, siger Michael Nedersøe.

Han gentager, at han er overbevist om, at man her i Danmark ikke skal frygte noget.

- Jeg tror på, at myndighederne har helt styr på de personer, der kunne tænkes at ville udføre så forfærdelige handlinger. Dem skal vi bare have anholdt, dømt og sendt tilbage til hjemlandet.

Foruden at få byrådet i Horsens Kommune til at gøre Muhammed-krisen til et obligatorisk emne, vil Michael Nedersøe have byrådet til at opfordre Børne- og Undervisningsministeriet til at udarbejde undervisningsmateriale til brug på skoler og gymnasier i hele landet.

Regeringen har allerede afvist forslaget

Forleden sagde børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i Folketingssalen, at regeringen afviser et lignende forslag om at gøre undervisning om Muhammed-krisen obligatorisk i folkeskolen.

Før folketingsvalget i november var der flertal for forslaget, men efter regeringsdannelsen har Venstre skiftet holdning, så partiet nu er imod det. I stedet vil regeringen iværksætte en "kortlægning" af omfanget af selvcensur i undervisning, skriver tv2.dk.

Mattias Tesfaye mener ikke, at beslutningsforslaget "løser noget problem", og derfor vil regeringen ikke støtte det.

- I stedet risikerer det at sætte lærerne i en usikker situation uden et valg, siger Mattias Tesfaye.

Selv om regeringen ikke vil gå videre med forslaget, kan den enkelte kommune godt beslutte at sætte Muhammed-krisen på skoleskemaet, for det er kommunalbestyrelserne, der har ansvaret for folkeskolerne, mens skolebestyrelserne laver skolernes læseplaner.

Mindre detailstyring - mere frihed

Annette Schulz Jensen (K) er næstformand i skole-, unge- og uddannelsesudvalget i Horsens Kommune.

Hun siger, at hun helt generelt er imod alt, hvad der hedder detailstyring af folkeskolerne. Politikerne kan godt sætte rammerne, men de skal ikke blande sig i indholdet.

Om det er Anden Verdenskrig, krigen i Ukraine eller nogle af de store litterære værker - det skal de selv have lov til at bestemme

Annette Schulz Jensen (K), næstformand, skole-, unge- og uddannelsesudvalget i Horsens Kommune

- Det vil være imod alt, hvad både jeg og Konservative står for. Vi har for nylig i vores udvalg besluttet at give skolerne mere frihed og selvbestemmelse og færre pålagte opgaver. Derfor vil det være tåbeligt at sige nu, at de pludselig skal have Muhammed-krisen på skemaet, siger Annette Schulz Jensen.

- Det skal være op til den enkelte skole, om de vil undervise i det emne. Det kan de jo gøre, hvis det passer ind i deres undervisningsplan for historie og samfundsfag, hvor der er masser af andre emner, der er lige så relevante som Muhammed-krisen. Om det er Anden Verdenskrig, krigen i Ukraine eller nogle af de store litterære værker - det skal de selv have lov til at bestemme, siger Annette Schulz Jensen til TV2 Østjylland.

Ungt par kan være starten på øens generationsskifte

Udgivet

Mange unge rejser til Asien, Afrika eller Amerika i deres sabbatår, men ikke kæresteparret Ida og Anton. De har valgt at tilbringe en del af deres sabbatår på Endelave.

Inde i køkkenet på Kroen Endelave bliver der lavet burgere, pommes friter og stjerneskud en masse.

I receptionen ringer klokken. Der bliver spurgt om et bord til to.

- Vi kan godt lige klemme to mere ind, siger 21-årige Ida Elmgreen Bach Sørensen, der er daglig leder af Kroen Endelave.

Men så er der hellere ikke plads til flere, for det vælter ind med spisende sommergæster.

- Vi arbejder omkring 13 timer om dagen, fortæller Ida Elmgreen Bach Sørensen.

21-årige Ida Elmgreen Bach Sørensen står for den daglige drift på Endelave Kro sammen med sin kæreste.

Den unge kvinde står for den daglige ledelse af kroen sammen med sin kæreste, 22-årige Anton Willum Kousgaard. De har taget rejsen fra henholdsvis København og Odder for at bo på øen og drive kroen.

- Jeg startede i marts, og så kom Anton i april. Planen er, at vi skal være her året ud eller måske til starten af næste år, siger Ida Elmgreen Bach Sørensen.

To om samme opgave

Et tidligere job på røgeriet på Tunø har gjort, at de to unge mennesker er blevet tilbudt at stå for den daglige drift af kroen. En opgave de deler.

- Det er hyggeligt at arbejde med sin kæreste, siger Anton Willum Kousgaard.

- Det er dejligt at arbejde med ham, siger Ida Elmgreen Bach Sørensen.

Men som alle andre par kan de godt blive uenige.

- Når vi har travlt, kan vi godt komme op at toppes, men det bliver altid løst inden sengetid, Anton Willum Kousgaard.

Anton Willum Kousgaard er fra Odder, men lige nu bor han på Endelave.

En kæmpe villavej

Som på mange andre øer vælter det ind med gæster på Endelave om sommeren, men ikke i de kolde måneder.

- Det er skørt. Det er som to forskellige steder, alt efter hvornår man er her, siger Anton Willum Kousgaard.

Endelave

Endelave er 13,2 km² stor.

Øen er en del af Horsens Kommune.

Der bor 151 personer på øen.

Gennemsnitsalderen på øen er 65,3 år.

Øen er kendt for sine vilde kaniner.

Færgen sejler mellem Endelave og Snaptun Færgehavn, og sejladsen tager omkring en time.

Kilde: Endelave og Danmarks Statistik

Til daglig bor der 151 mennesker på øen, og selvom det er få, er der altid en hjælpende hånd at finde.

En dag manglede kroen estragon for at kunne køre aftenserveringen, så Ida Elmgreen Bach Sørensen tog hen til campingpladsen for at høre, om de havde noget liggende. I stedet for estragon gav de gav hende et privatnummer på Tove, som havde krydderuter i haven, og så var det fikset.

- Det er ligesom at bo på en kæmpe villavej. Alle kender alle og er klar til at hjælpe, siger Ida Elmgreen Bach Sørensen.

Kroen Endelave tilbyder både spisning og overnatning.

Ø-holdet håber på et generationsskift

På øen har de oprettet "Ø-holdet", som skal forsøge at få unge til at flytte til øen, så der kan komme et generationsskifte.

- Vi er oppe i årene, så vi skal have nogle af de unge til at komme og overtage, siger Lene Iversen, der er beboer på Endelave og en del af Ø-holdet.

Lene Iversen håber, flere unge vil flytte til øen.

Ø-holdet arrangerer samtaler med unge mennesker, der overvejer at flytte til øen, for at snakke deres problematikker ved at flytte til øen igennem.

- Vi har fået Ida og Anton over, men ellers er der ikke kommet flere. Jeg er dog optimistisk, siger Lene Iversen.

Gennemsnitsalderen på øen er 65,3 år, og beboerne håber, at flere unge mennesker vil slå sig ned i fremtiden.

- Vi kan sagtens få tiden til at gå, men det er dejligt med noget larm og børnelatter, siger Lene Iversen.

Langt hjem

Det unge par har boet på øen i nogle måneder, og de har allerede fået en idé om, hvor de skal hen i fremtiden.

- Det er dejligt at bo her, men der er langt hjem. Jeg vil gerne tilbage til København på et tidspunkt, fortæller Ida Elmgreen Bach Sørensen.

- Jeg ved ikke, om vi vil blive boende, men vi vil helt klart komme på besøg, siger Anton Willum Kousgaard.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com