Familie på 6 spiser for 1000 kroner om ugen - her er deres råd til andre

Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen
Af Laura Kongsmark Schuldt
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

I Kolding har en familie på seks fundet en løsning på at nedbringe deres forbrug. Det indebærer blandt andet oplevelsespakkekalender og genbrugstøj.

Det kan være dyrt at være børnefamilie, men i Kolding har en familie på to voksne og fire børn måske knækket koden til et lavere forbrug.

De lever for mellem 8000 og 10.000 kroner om måneden – inklusiv faste udgifter som el, vand, tøj og mad.

Det kan måske lyde fattigt, men det føles ikke fattigt

Jolanda Flugt Møbjerg

Budgettet til mad er de lykkedes med at holde på kun 1000 kroner om ugen. Et beløb de alle bliver mætte for.

- Vores madbudget er væsentligt lavere end andres, men vi går efter gode tilbud, bruger vores køkkenhave, og så kigger vi i skuffer, skabe og fryseren, inden vi handler, siger Jolanda Flugt Møbjerg, der er underviser på en professionshøjskole, til TV 2.

Initiativet kom af, at familien gerne ville leve mere bæredygtigt, men en bonus har været, at de også sparer rigtig mange penge.

- Det kan sagtens lade sig gøre, men det handler om, hvordan man går ind til det, siger Jolanda Flugt Møbjerg.

Ekstraregning til børnefamilierne

Der kan være god grund til at lade sig inspirere af familien.

Siden sommeren 2021 er forbrugerpriserne steget med 12 procent. Det betyder, at en børnefamilie har næsten 4000 kroner mindre om måneden, viser nye tal fra Finans Danmark.

Et beløb der vil være et stort indhug i de flestes privatøkonomi, fortæller Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom hos Nordea.

- Børnefamilierne er ekstra hårdt ramt, fordi de typisk har flere faste udgifter. Det er noget, der virkelig vil kunne mærkes, især i højtiderne og i december hvor de fleste har et højere forbrug, siger hun til TV 2.

Sparer ved at planlægge

Familien i Kolding har en fast dag om ugen, hvor de tømmer køleskabet og spiser, hvad der er. På den måde er der ikke noget, der går til spilde, og de behøver ikke købe nyt.

Familien har også kødfrie dage, som ud over at gavne miljøet også gavner deres madbudget.

Og spørger man Jolanda Flugt Møbjerg, så skal nøglen til det lave forbrug især findes i planlægning.

Hver søndag lægger familien en madplan, hvor de også tager højde for, hvis de får nogle travle dage i den kommende uge.

- Den planlægning gør, at man ikke ender i en dyr løsning. Det er ofte på de pressede dage, at man kan komme til at købe en masse ind, forklarer hun.

Forbrugerøkonom: Se især på én post

For nogle vil de stigende forbrugerpriser betyde, at de ikke kan spare lige så meget op og må skære ned på rejser og restaurantbesøg, mens andre har svært ved at dække de helt faste udgifter, forklarer forbrugerøkonom Ida Marie Moesby.

Som det første opfordrer hun til enten at lægge et budget og danne sig et overblik over ens indtægter og udgifter. Det er nemlig afgørende at have overblik, for at man kan se, hvad der kan undværes.

- Det er vigtigt at holde sig for øje, hvad der er nødvendigt, og hvad der er trods alt er lidt mere luksus, som man kan skære ned på, siger hun.

Der kan også være mange penge at hente ved at gå sin konto igennem for abonnementer, og måske stoppe det fitness- eller streamingabonnement man alligevel ikke bruger.

- Det er ude af øje og ude af sind. Vi lægger ikke mærke til, at pengene bliver trukket, og det kan godt være, at det er 90 kroner for det ene abonnement og 300 for det andet, men det løber hurtigt op, siger hun.

- Føles ikke fattigt

Hos familien i Kolding køber de alt fra tøj til møbler brugt, og går der hul på et par bukser, bliver de klippet til shorts i stedet.

- Det kan måske lyde fattigt, men det føles ikke fattigt, for vi har en tilgang om, at det er vigtigt at bruge tingene, indtil de ikke kan bruges mere, fortæller Jolanda Flugt Møbjerg.

Hvis man sætter ind på alle parametre, kan man føle, at man får frataget en masse ting

Jolanda Flugt Møbjerg

Hun forklarer, at det for dem handler om en cirkulær tankegang, hvor tingene sagtens kan få nyt liv. Eksempelvis har Jolanda Flugt Møbjerg lige sat en bæresele til salg, som hun har brugt til alle fire børn, men som stadig fungerer fint.

- Jeg kunne godt have købt en ny, men den virkede fint, så nogle gange handler det også bare om at spørge sig selv, om man virkelig har brug for nyt, siger hun.

Kan du forstå dem, der måske tænker, at det kan virke lidt overdrevet, og at det også kan blive for sparsommeligt?

- Ja, det kan jeg sagtens. Jeg er selv af en generation, hvor man bare købte ting, men jeg synes, at man skal være mere eftertænksom omkring det. Jeg klandrer ikke nogen for ikke at gøre som mig, men jeg tror, at vi kan motivere hinanden på en sund måde, siger hun.

Genbrug og oplevelsespakkekalender

Familiens tilgang til forbrug har også præget julemåneden, som ellers for mange er en måned med et ekstra højt forbrug. Her har familien taget et aktivt valg om, at børnene får noget slik i julesokken, men at adventsgaverne skal være en oplevelse i stedet for en gave.

- Vi prioriterer de nærværende oplevelser, i stedet for at de får en materiel ting. Det er ikke for at lyde hellig, men mere fordi vi også synes, at det giver mening, at vi kan nyde de ting sammen i stedet for at skulle skynde os ud og købe alt muligt, siger hun.

Hun oplever, at børnene er med på, at det er sådan, det er hos dem, og at de også sætter pris på tilgangen om at prioritere nærvær og oplevelser sammen.

- Det er ikke, fordi vi nægter børnene noget. Hvis der er noget, de virkelig gerne vil have, så finder vi ud af det, men vi prøver at have et andet fokus, siger hun.

Hun fortæller, at selvom de er lykkedes med at skære ned på deres forbrug, så lider de ikke afsavn.

Og hun tror, at flere vil kunne gøre det samme som dem.

- Hvis man sætter ind på alle parametre, kan man føle, at man får frataget en masse ting, man gerne ville have haft, men hvis man starter lidt efter lidt, så oplever man små succeser og kan sætte lidt mere i gang, siger hun.

Forbrugerøkonomens råd til at spare

1

Læg et budget

Det kan lyde kedeligt, men det er altafgørende, at man har et overblik, siger Ida Marie Moesby.

Derfor opfordrer hun til, at man begynder med at lægge et budget for at danne sig overblik over sine indtægter og udgifter, og hvor man kan spare.

For nogle er det måske ved at spare på mad, takeaway eller ved at minimere sit madspild, for andre er det på oplevelser eller tøj.

2

Spar på faste udgifter

Ida Marie Moesby opfordrer til, at man kigger sine faste udgifter igennem for at se, hvilke aftaler man har. Det kan være, at man kan indhente et billigere og bedre tilbud på forsikring, samle et lån, eller at man kan få en billigere energi-aftale. 

Hun understreger dog, at det nok ikke er her, man skal spare, og at en forsikring er vigtig.

3

Kig på variable udgifter

Variable udgifter er alt det, vi køber, som ikke er blandt de faste udgifter. Det kan eksempelvis være tøj, sko, rejser eller oplevelser. 

Derfor er det også det mest oplagte sted at se på, om man kan skære noget væk. Det kan være ved at se på sit madforbrug og lave madplaner, så man køber større og billigere ind, købe billigere varer eller måske købe mere genbrug.

Hun peger også på, at der kan være nogle billigere løsninger, eksempelvis ved at købe eller bytte børnetøj online.

4

Hold øje med dine abonnementer

Mange af os kan have abonnementer på streamingtjenester, fitness eller varer, som vi måske havde glemt alt om. Derfor opfordrer Ida Marie Moesby til, at man tjekker sin konto igennem for abonnementer og skærer dem fra, som man ikke bruger eller bedst kan undvære.

Mange banker har i dag en funktion, hvor man kan få et overblik over netop sine abonnementer, så den funktion kan med fordel bruges.

5

Se, om du kan øge din indkomst

Se på, om du kan øge din indkomst. Hvis du har et job, hvor det er muligt, kan det være ved at tage flere vagter eller tage et job ved siden af.

Har man et job med fast løn og arbejdstid, kan man i stedet forsøge at forhandle sig til en højere løn.

En anden måde at øge sin indkomst kan også være ved at rydde ud i sit hjem og sælge de ting, man ikke bruger. 

Overblik: Det ved vi om budgetkuppet på borgmester

M
Udgivet

Mandag kom Dansk Folkeparti, Socialistisk folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre med et budgetforlig, som de ikke involverede den konservative borgmester i. Her er, hvad vi ved om kuppet.

Mandag skulle partierne i Kolding byråd mødes for at diskutere høringssvar og forslag til budgetforliget for 2025.

Det troede Det konservative folkeparti i hvert fald, men blev mødt af et allerede indgået budgetforlig af de fire partier; uden kendskab eller involvering af de konservative.

Her er, hvad vi ved om dagens store skuffelse for Knud Erik Langhoff (C), borgmester i Kolding Kommune.

Det ved vi om budgetforliget i Kolding Kommune

1

Budgetforliget

Foto: Kim Gram, TV SYD

Indholdet af budgetforliget er endnu ukendt.

Der er dog enighed om forliget mellem Dansk Folkeparti, Socialistisk folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre.

Flere af disse partier har udtrykt ønske om at bruge penge på at fremme kommunen, mens Det konservative folkeparti prioriterer at afvikle gæld.

Borgmester Knud Erik Langhoff (C) har mandag ikke ønsket at udtale sig om budgetforliget til TV SYD.

2

Derfor gik forligspartierne udenom borgmesteren

Foto: Socialistisk Folkeparti

Årsagerne bag udeladelsen og anklagerne mod Knud Erik Langhoff og Det konservative folkeparti er forskellige for de fire partier.

Hovedbudskaberne er dog:

Dansk Folkeparti: Manglende indflydelse samt 'unødvendige nedskæringer'.

Socialistisk folkeparti: Brud på konstitueringsaftale om at holde skatter og afgifter i ro.

Socialdemokratiet: Politiske og prioriteringsmæssige uenigheder.

Venstre: Manglende initiativ til budgetsamtaler samt 'uambitiøse spareplaner'.

Du kan læse mere om stridens kerne og uenighederne i denne artikel.

3

Hvorfor er det usædvanligt at undlade borgmesteren og hvilke konsekvenser har det?

Foto: Pressebillede, VIVE

Kurt Houlberg, professor i statskundskab på VIVE med fokus på kommunalpolitik, fortæller om dagens begivenhed:

- Det er usædvanligt, fordi borgmesteren sædvanligvis sidder for bordenden i økonomiforhandlinger og dermed vil være med i budgetprocessen. Der kan gå mange år mellem at borgmesteren ikke er en del af budgetforliget.

At lave et budgetforlig uden borgmesteren kan også have skadelige virkninger på samarbejdet fremover.

- Det svækker borgmesteren og borgmesterens position som forhandler, når han ikke er en del af budgetforliget. Det stiller ham simpelthen svagere i det kommende år og i andre typer forhandlinger, siger Kurt Houlberg.

Du kan læse hele artiklen om, hvorfor et budgetforlig uden borgmesteren er usædvanligt og potentielt skadeligt for fremtidigt samarbejde her.

4

Sådan reagerer Det konservative folkeparti

Foto: Bo Nielsen

Borgmesteren Knud Erik Langhoff har ikke ønsket at udtale sig om dagens budgetforlig til TV SYD. Det har Freddy Christensen, der er byrådmedlem for partiet dog.

- Jeg er vildt skuffet over, at de ikke har taget os ind. Vi har ikke været så langt fra hinanden. Vi når ikke engang at holde vores møde klokken 14:00, inden de går ud og laver et budget udenom os.

- Politik er nok sådan, at alle kommer videre på et tidspunkt, og tiden læger alle sår. Men jeg synes ikke det har været en særlig køn proces i dag. Samarbejdet skal fortsætte på en eller anden måde, og vi vil det bedste for borgerne, lød det fra Freddy Christensen.

Du kan læse hele artiklen, hvor Freddy Christensen sætter ord på dagens budgetforlig udenom Knud Erik Langhoff og Det konservative folkeparti.

5

Venstre afviser ikke fremtidigt samarbejde med Det konservative folkeparti

Foto: Ole Møller, TV SYD

Trods Venstre gik udenom borgmesteren og hans parti ved budgetforliget, afviser Jakob Ville (V) ikke at samarbejde med Det konservative folkeparti efter næste valg.

- Jeg vil da rigtig gerne stå sammen med de konservative efter næste valg.

- Jeg kan ikke bare lægge mig i slipstrømmen af dem i fire år og vente på, der kommer valg. Jeg har noget på hjerte, jeg vil rigtig gerne noget med den her by, og det fik jeg mulighed for nu, lyder det fra Jakob Ville.

Du kan læse mere om Venstres lyst til et fremtidigt samarbejde med Det konservative folkeparti her.

Venstre afviser ikke samarbejde trods budgetkup

Jakob Ville, gruppeformand for Venstre Kolding. Foto: Jeppe Vestergaard Jensen, TV SYD
Udgivet

Jakob Ville (V) holder trods dagens budget forlig uden Det Konservative Folkeparti døren åben for et VK-samarbejde efter næste års kommunalvalg.

Det er ikke mange timer siden, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre kunne løfte sløret for et budgetforlig udenom borgmesteren, Knud Erik Langhoff og resten af Det konservative folkeparti.

Faktisk er det så kort tid siden, at vi endnu ikke kender indholdet af aftalen.

Alligevel kommer gruppeformand fra Venstre, Jakob Ville, med en håndsrækning til Det Konservative Folkeparti.

- Jeg vil da rigtig gerne stå sammen med de konservative efter næste valg, siger Jakob Ville.

Men derfor vil han ikke bare stå og se på, mens han venter på næste valg.

- Jeg kan ikke bare lægge mig i slipstrømmen af dem i fire år og vente på, der kommer valg. Jeg har noget på hjerte, jeg vil rigtig gerne noget med den her by, og det fik jeg mulighed for nu, uddyber Jakob Ville.

Ikke tid til skattelettelser

For selvom muligheden for en aftale med Det konservative folkeparti ikke er blevet afsøgt, er det ikke uden grund, at Venstre er gået uden om dem på trods af et ønske om et forestående samarbejde.

- Vi mener ikke, at det er det rigtige tidspunkt til skattelettelser, som er det borgmesteren har lagt op til, han vil. Man kan ikke lave besparelser og så dele penge ud lige bagefter. Det er jeg modstander af, fortæller Jakob Ville.

Det er ikke kun Venstre, der nævner ønsket om skattelettelser, som det springende punkt for det manglende samarbejde med Det Konservative Folkeparti. Samme begrundelse kommer Birgitte Munk Grunnet, gruppeformand for Socialdemokratiet også med.

- Vi har været lidt langt fra hinanden, her i de indledende snakke. Borgmesteren ville gerne have fjernet dækningsafgiften, det mener jeg ikke er det rigtige tidspunkt for, siger Birgitte Munk Grunnet.

Netop dækningsafgiften nævnes også af en anden part i den firekløver, der stod bag den konservative borgmester, nemlig SF's gruppeformand, Iben Lehmann Rasmussen.

- Det har været et springende punkt for borgmesteren, at vi kunne sænke dækningsafgiften, som jo reelt er en skattelettelse. Det har vi ikke kunne bakke op om, da en vigtig del af konstitueringsaftalen var, at vi skulle holde skatter og afgifter i ro, siger Iben Lehmann Rasmussen.

Borgmester Knud Erik Langhoff har ikke ønsket at stille op til interview her til aften.

Hvad er dækningsafgiften

Dækningsafgiften er en kommunal ejendomsskat, som pålægges erhvervsejendomme. Det kan være butikker, kontorer, værksteder og lignende. Dækningsafgiften har til formål at være et bidrag til at dække de udgifter, som ejendommen påfører kommunen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com