Fandt enorm guldskat ved et tilfælde: - Lignede låget på en dåse surstrømning
Det seneste fund, som kan måle sig med guldsmykkerne, blev gjort for flere hundrede år siden, vurderer danefæ-inspektør.
Knap var Ole Ginnerup Schytz fra Vejle begyndt at bruge sin metaldetektor, før han i december fandt en af danmarkshistoriens største guldskatte.
På en af hans første ture begyndte apparatet nemlig at bippe på en gammel klassekammerats mark i Vindelev udenfor Jelling.
Og efter lidt gravearbejde dukkede et lille stykke bøjet metal frem af mulden.
- Den var fyldt med smadder og mudder. Jeg havde jo ingen forstand på det, så det eneste, jeg kunne komme i tanke om, var, at det lignede låget på en dåse surstrømming, fortæller Ole Ginnerup Schytz.
Men klumpen skulle vise sig at være et af flere store guldsmykker, som havde ligget gemt i mulden i 1500 år.
Guldskat blev begravet i langhus
I alt havde Ole Ginnerup Schytz fundet knap ét kilo guld-medaljoner, hvoraf de største er på størrelse med underkopper.
I denne uge er området blevet gravet ud af arkæologer fra Vejlemuseerne i samarbejde med Nationalmuseets eksperter. Fundet lå i resterne af et jernalderhus.
Og ifølge danefæ-inspektør på Nationalmuseet Peter Vang Petersen har fundet vist sig at være helt ekstraordinært. Måske endda på niveau med Guldhornene.
- Det er det største fund, der er kommet i de 40 år, jeg har været på Nationalmuseet. Vi skal tilbage til 16- og 1700-tallet for at finde noget lignende. Det er virkelig et herligt fund for en arkæolog, siger han til TV 2.
Efter udgravningen er det blevet klart, at skatten blev gravet ned i et langhus i en landsby – måske som et offer eller for at gemme guldet i tilfælde af krig.
Fundet viser, at området var et magtcentrum i den sene jernalder. Men ifølge Ole Ginnerup Schytz faldt han over stedet ved et rent tilfælde.
- Jamen altså det er jo indbegrebet af det usandsynlige held. Danmark er 43.000 kvadratkilometer, og så vælger jeg tilfældigvis at sætte detektoren, lige hvor det her fund var, siger han.
Viser nordisk mytologis romerske rødder
Peter Vang Petersen forklarer, at de store guldsmykker blandt andet er amuletter, som blev båret af datidens kvinder som beskyttelse.
For 1500 år siden blev guld nemlig anset som et kraftfuldt metal, der stammede fra solen. Og smykkerne er fyldt med beskyttende tegn som magiske symboler, runer og billeder af guder.
- De fortæller en lidt anden historie end den, vi ser på Guldhornene, som er drikkehorn med de historier, der hører sig til drikkelag. Her ser vi den nordiske mytologi i sin spæde begyndelse, siger Peter Vang Petersen.
Ifølge danefæ-inspektøren viser medaljonerne tydeligt, hvordan den nordiske mytologi udviklede sig fra romersk religion, kultur og kunst.
Eksempelvis viser en af medaljonerne Odin. Den slags medaljoner var inspireret af lignende romerske smykker med motiver af den romerske kejser, der blev anset som en gud af sine landsmænd.
- Skandinaverne har altid været gode til at få ideer fra det, de så i fremmede lande, og så lave det om til noget, der passer dem, fortæller Peter Vang Petersen.
Kan ses på museum fra februar
Guldskatten bliver til februar udstillet på Vejlemuseernes store vikingeudstilling.
Efter omkring et år vil medaljonerne blive flyttet til Nationalmuseet, der allerede huser meget af det andet guld, som er blevet fundet i Danmark de seneste 200 år.
Men alligevel har Ole Ginnerup Schytz, der som den første siden 500-tallet holdt guldet i hånden, stadig svært ved at tro sit eget held.
- Det er svært at forholde sig til, at det næsten er lige så stort som guldhornene. Men jeg lytter jo til museumsfolkene, siger han.
