Oversigt: Her er de største arkæologiske fund nogensinde i Syd- og Sønderjylland
Fra Guldhornene i 1800-tallet til et af danmarkshistoriens største fund i form af store guldsmykker fra 500-tallet ved Jelling. Se listen over de 19 største arkæologiske fund i landsdelen gennem tiden.
Drømmefund, en ren 12’er, det kan sammenlignes med fundet af guldhornene.
Rigets fremmeste arkæologer finder de store ord frem, når de skal beskrive fundet af knap et kilo guldskatte fra oldtiden på en mark ved Vindelev nord for Jelling.
22 guldgenstande fra 500-tallet er for nylig fundet i udkanten af en kornmark og vurderes at være på højde med fundet af guldhornene nær Møgeltønder i 1700- og 1800-tallet.
- Det nye fund er helt i top. Man kan roligt sammenligne med fundet af guldhornene, mener Flemming Kaul, museumsinspektør og arkæolog ved Nationalmuseet.
Det er ikke første gang i danmarkshistorien, der er gjort vigtige oldtidsfund i det syd- og sønderjyske.
- Inden for hver periode er der helt fantastiske fund i Syd- og Sønderjylland, som siger spar to til alting, fortæller Flemming Kaul.
Oversigt arkæologiske fund
Med hjælp fra Nationalmuseet har TV SYD sammensat en liste over de mest betydningsfulde arkæologiske fund i landsdelen gennem tiden.
Fundene er inddelt efter den tid, de stammer fra. Nemlig bronzealderen, yngre og ældre jernalder samt vikingetiden.
Bronzealderen
(år 1.700 f.Kr. - 500 f.Kr)
Skrydstruppigen
En velbevaret egekistegrav fra bronzealderen (ca. 1300 f.Kr.) blev fundet i en gravhøj ved Skrydstrup i 1935.
Den døde kvinde blev cirka 18 år og var temmelig høj i forhold til sine samtidige, cirka 170 cm. Hendes hår var opsat i en særlig frisure. Hun havde også fået et hårnet af hestehår med i graven. Ved begge ører lå store, snoede guldringe.
Ligesom Egtvedpigen kan hun i dag ses på Nationalmuseet i København.
Egtvedpigen
Egtvedpigen blev i 1921 fundet i en gravhøj - såkaldte Storehøj - nord for Egtved. Hun er et af de mest kendte fund fra oldtiden.
En sommerdag i 1370 f.kr. blev hun begravet i en egekiste, og der skulle gå næsten 3.500 år, før man gravede hende ud.
Hun stammer fra bronzealderen. Hun var 16-18 år, da hun døde. På hende fandt man forskellige bronzesmykker. Ved siden af hende lå også en lille tøjbylt med brændte barneknogler fra et 5-6 årigt barn.
Udbetalt danefægodtgørelse
- 2020: 8,06 mio. kr
- 2019: 4,95 mio. kr
- 2018: 7,68 mio. kr
- 2017: 3,16 mio. kr
- 2016: 3,66 mio. kr
- 2015: 4,23 mio. kr
- 2014: 3,0 mio. kr
- 2013: 1,2 mio. kr
- 2012: 0,9 mio. kr
(Kilde: Nationalmuseet)
Hvad er danefæ?
Danefæ er genstande fra fortiden, der kommer til veje som jordfund i Danmark, og som er forarbejdet af ædelt metal eller i øvrigt er af kulturhistorisk værdi, herunder mønter.
Den, der finder danefæ eller får danefæ i sin besiddelse, skal aflevere det, idet danefæ tilhører staten.
Loven om danefæ kan spores tilbage til middelalderen. Nationalmuseet administrerer denne lov, der sikrer, at vigtige fund fra Danmarks fortid bliver bevaret for kommende generationer. Hvis du har fundet et danefæ, kan du læse om indlevering af danefæ.
(KIlde: Nationalmuseet)
Ældre jernalder
(500 f.Kr. - 400 e.Kr.)
Hjortspringbåden, Als
Den store Hjortspringbåd og våbenofferfund. Hjortspringbåden (350 f.Kr.) er Nordens ældste plankebyggede skib, og fundet ved Guderup på Als er Nordeuropas ældste plankebyggede fartøj. En let krigskano næsten 20 meter lang.
Det hurtige og spændstige fartøj vejede 530 kilo og kunne bære 24 mand med våben og andet grej. Kan opleves på Nationalmuseet i København.
Nydambåden, Sundeved
Nydambåden (320 e.Kr.) fundet ved Sundeved ved Sønderborg er en tre ton, 23 meter lang og 3,5 meter bred klinkbygget egetræsbåd, der i 1863 blev fundet i Nydam Mose ved Øster Sottrup vest for Sønderborg.
Båden var et krigsfartøj med en besætning på 45 mand, deraf var 36 roere. Den er i dag udstillet på Gottorp Slot i Slesvig by. Det var samtidig også et kæmpestort våbenofferfund.
125 romerske sølvmønter, Haderslev Næs
I slutningen af marts 2021 fandt en amatørarkæolog mere eller mindre tilfældigt 54 romerske sølvmønter ved Haderslev Næs.
Og i november 2021 undersøgte arkæologerne fra Museum Sønderjylland så området nærmere, og her fandt de yderligere 71 mønter på stedet, så der i alt er fundet 125 sølvmønter.
Mønterne havde formentlig ligget i jorden i godt 2000 år siden yngre romersk jernalder. Dengang blev de romerske sølvmønter anvendt som standardmønt i den antikke verden.
Det har været muligt at datere nogle af mønterne tilbage til tiden under kejser Nero (54-68 e.kr.) og senere kejsere som Hadrian (117-138 e.kr.), Faustina (138-141 e.kr.) og Antonius Pius (138-161 e.kr.).
Krigsbytteoffer, Ejsbøl
I løbet af jernalderen blev der i perioden fra år 0 til det femte århundrede e.Kr. foretaget flere våbenofringer i søen nær Ejsbøl ved Haderslev. Gennem flere udgravninger er der fundet mere end 3.000 våben, smykker, guld, bådnagler og personlige ejendele.
Yngre jernalder
(ca. år 400-800 e.Kr.)
Guldhornene
Det lange horn blev fundet 1639 ved Gallehus nær Møgeltønder i Sønderjylland. Få meter borte fandt man i 1734 det korte horn. Guldhornene blev lavet omkring år 400 efter kristi fødsel. De var udsmykket med både romerske og nordiske motiver.
I 1802 blev begge guldhorn stjålet og omsmeltet, så deres udseende kendes udelukkende fra billeder fra 1600- og 1700-tallet. Kopier produceret i 1970’erne hænger i dag på Nationalmuseet i København.
Skodborg, Skattefund
Pragtfibula af guld. Rigt udsmykket. Og med guldbrakteater, også med runeindskriften ”aujaalawin”.
Darum, Ribe
Skattefund med guldbrakteater og sværdskedebeslag. Også runeindskrift på guldbrakteater blandt andet "ALU".
Maltstenen, Askov
Stor runesten med mystisk runeindskrift. Hører til blandt de meget sjældne runesten, som er hugget før 800 e.Kr.
Guldskatten, Jelling
Der er i 2021 på en mark nord for Jelling fundet knap ét kilo guld-medaljoner, hvoraf de største er på størrelse med underkopper.
Helt nøjagtigt blev der fundet 935 gram guld. Det gør fundet til det næststørste i danmarkshistorien - kun overgået af fundet ved Fæsted øst for Ribe i 2016.
Skatten af flere store guldsmykker har ligget gemt i mulden i 1.500 år.
14 kilo mønter, Bredebro
På en mark ved Sønder Vollum ved Bredebro har man først i 1985 og siden i 2000 og 2020 fundet godt 14 kilo, mere end 500 mønter fra Middelalderen, fra flere end 52 byer og lande - nogle så langt væk fra som Mexico.
Det første fund på marken blev gjort i 1985 af en karl, der fandt to store sølvmønter. Senere fandt museumsfolk, karlen og gårdejeren tilsammen 329 mønter.
Så i 2020 gik de to detektorførere i foråret 2020 ud for at lede videre, og i løbet af få dage fandt de så mange flere mønter, at der nu er tale om det største møntfund fra den tid.
2.000 mønter, Vejle
Danmarks næststørste møntfund på omkring 2.000 mønter fra 1400-tallet blev med nogle års mellemrum fundet i jorden ved Uhrhøj i Vejle - senest i 2019.
Der er tale om fortrinsvis sølvmønter, men under det seneste fund dukkede et par guldmønter også op.
Guldskatten, Hjarnø
På øen Hjarnø i Horsens Fjord afslørede en udgravning i 2019 en guldskat på 32 stykker fra jernalderen i 500-tallet.
Skatten fra Hjarnø rummer blandt andet guldperler, hængesmykker, en guldnål og små guldklip, der i jernalderen blev brugt som betalingsmiddel.
Der blev fundet 27 guldstykker og fem sølv og bronzestykker.
Vikingetiden
(år 800-1050)
Vester Vedsted-skatten
Blandt vikingetidens største guldskatte. Den blev fundet tæt ved Ribe i 1859 og indeholder to halsringe og fem armringe, et spænde, to hængesmykker, en kæde, stangformede barrer og sølvperler samt knækkede og klippede stykker af sølv.
Fæsted-skatten, Ribe
På en mark ved Fæsted øst for Ribe i 2016 fandt tre amatørarkæologer danmarkshistoriens største guldfund fra vikingetiden.
I alt fandt de halvandet kilo rent guld, herunder seks armbånd, og en række smykker og mønter.
Fundet udløste en belønning på 1.066.000 kroner, hvilket var kraftigt medvirkende til at fordoble Nationalmuseets samlede udbetalingen af danefægodtgørelse i 2018. Det er den næststørste findeløn for danefæ i danmarkshistorien.
Hornelund, Varde
To pragtfulde store runde dragtnåle. Dækket med det fineste filigranarbejde.
Indkommet til danefævurdering
- 2020:
981 sager med 9.149 genstande
- 2019:
926 sager med 8.537 genstande
- 2018:
2.463 sager med 17.385 genstande
- 2017:
2.194 sager med 14.364 genstande
- 2016:
2047 sager med 17.055 genstande
- 2015:
1.137 sager med 9.756 genstande
- 2014:
1.034 sager med 7.176 genstande
- 2013:
782 sager med 5.556 genstande
Kilde: Nationalmuseet
