Danmark står for foden af en historisk militær oprustning, som de kommende år vil koste gigantiske milliardbeløb.

Hvad pengene skal bruges til - og hvornår de skal bruges - har hidtil været hemmeligt. Men nu kan TV 2 løfte sløret for Forsvarets hemmelige investeringsplan, som viser, hvordan den øverste ledelse planlægger at bruge over 100 milliarder kroner i løbet af det 10-årige forsvarsforlig, der træder i kraft til nytår.

Planerne rækker helt frem til 2040 i forventning om, at der også i fremtiden vil blive tilført flere penge til dansk forsvar. Alt sammen indgår det i arbejdet med forsvarschefens militærfaglige anbefaling, der kun er kendt af en lille kreds i toppen af Forsvarets ledelse og i Forsvarsministeriet.

Planerne er et overslag og vil løbende blive justeret. Især når det gælder investeringer mange år frem i tiden. Alligevel giver det et hidtil uset billede af, hvordan fremtiden ser ud, hvis Forsvarets planer bliver til virkelighed.

Flyvevåbnet får mest

Ser man nærmere på de investeringer, der er planlagt i det kommende forsvarsforlig, så er Flyvevåbnet den store vinder. Her er der planlagt nyindkøb for over 36 milliarder kroner.

En stor del bliver udbetalt allerede fra 2024, hvor Forsvaret vil bruge over 10 milliarder kroner på nye kampfly. Ifølge TV 2’s oplysninger vil man have 10 nye fly, flysimulatorer og mere ammunition.

Fra 2026 er det planen at bruge over 11 milliarder kroner på forskellige typer landbaseret missilforsvar. Det kan være Patriot-batterier eller lignende til forsvar mod angreb med missiler og fly mod Danmark.

- Det er tydeligt, at flyvevåbnet er blevet tilgodeset til dels på bekostning af Søværnet og i høj grad Hærens behov, siger tidligere kontreadmiral, Torben Ørting Jørgensen og tilføjer:

- Det er en mærkelig prioritering i lyset af det, vi har lært fra krigen i Ukraine. Den viser jo, at der i høj grad er brug for kamptropper, siger han.

Andre mener, at det giver god mening. En af dem er forsvarsanalytiker og tidligere major i Flyvevåbnet, Hans Peter Michaelsen:

- Vi er i en situation, hvor truslen mod Danmark ikke er på landjorden, men i luftrummet i form af missiler. Og der har vi lige nu ikke noget forsvar, siger han.

Fra 2030 lyder planerne, at der skal bruges næsten 7 milliarder kroner på store Boeing P8-fly, der kan overvåge fjendtlige skibe og ubåde i Nordatlanten.

Der er også lagt op til store investeringer i nye helikoptere. Både en afløser for de små Fennec-helikoptere og flere af de større Seahawk-helikoptere, der skal holde øje med fjendtlige ubåde. Samlet pris næsten 6,4 milliarder kroner.

Søværnet skal vente længe på skibe til Nordatlanten

Søværnet står til at få cirka 29 milliarder kroner i løbet af det tiårige forlig. Den største post går til seks nye patruljeskibe til de danske farvande. Skibene skal bygges i Danmark til en pris på godt 9 milliarder kroner fra 2025.

Til gengæld afslører planerne også, at Søværnet skal vente længe på en udskiftning af de stærkt nedslidte inspektionsskibe til Nordatlanten og Grønland. I første omgang vil forsvarstoppen holde de gamle skibe sejlende med en midlertidig modernisering.

Først fra 2031 og de følgende syv år skal der bygges nye arktiske patruljeskibe for godt 7,4 milliarder kroner. Altså langt inde i det næste forlig.

Det er "en helt forkert prioritering", mener tidligere kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen:

- Det betyder, at vi i mange år frem skal sejle med antikverede skibe, som konstant skal på værft. Det giver ingen mening, siger han.

Der skal også bruges milliarder til nye missiler, som er et styrkemål fra NATO - altså aftalen om, hvad Danmark skal bidrage med til alliancen.

Her er det planen at købe 48 af de kontroversielle Strike-missiler. De er ikke, som andre missiltyper, beregnet til selvforsvar, men til at slå først mod fjendtlige missilramper.

Disse kontroversielle missiler kan for eksempel være langtrækkende Tomahawk-missiler.

- Det er interessant. Tidligere har det kun været en tanke, at vi måske skal have Tomahawk-missiler. Nu er det rent faktisk en del af forsvarsplanen, siger tidligere brigadegeneral Carsten Rasmussen, der også er senioranalytiker i Institut for Militær Analyse.

Som noget nyt skal der også investeres i Seabed Warfare - militært udstyr til at imødegå trusler på havbunden. Her er der fra 2027 afsat over 1,2 milliarder kroner til et nyt skib og undervandsdroner til at overvåge og beskytte kritisk infrastruktur som søkabler og gasledninger.

Hæren kan ikke leve op til NATO's krav

Hæren, som tidligere kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen udråber som den store taber, skal lige som Søværnet have cirka 29 milliarder kroner i løbet af forliget.

Men målt på soldater er Hæren langt den største enhed i Forsvaret. Og ifølge kritikere ligger en relativt stor del af investeringerne mange år ude i fremtiden og rækker dermed ikke til at indfri NATO's styrkemål om at udruste en kampklar 1. Brigade.

Pengene skal blandt andet bruges til en udvidelse af brigadens luftværn, nyt kommunikationsudstyr, og så skal der betales for langtrækkende raketkastere fra den israelske producent Elbit.

Fra 2027 skal der bruges 7 milliarder kroner på en ekstra kampbataljon og flere fastansatte soldater.

Senere skal der bruges penge på at opbygge større lagre af ammunition og såkaldt taktisk logistik med flere lastbiler og containere.

Til gengæld mener kilder i Hæren, at de er blevet forbigået, når det gælder ønsket om flere kampvogne, infanterikampkøretøjer, pansrede ingeniørmaskiner og artilleri.

- Det er helt klart, at det er Hæren, som har tabt armlægningen om pengene, siger forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen.

Forklaringen er blandt andet, at en yderligere udvidelse af Hæren kræver langt flere soldater, som er både vanskelige og dyre at skaffe. Og målet med forsvarsplanen er at leve op til så mange forskellige NATO-styrkemål som muligt.

- Flere missiler og fly er en lettere måde at opfylde NATO's krav og styrkemål på, fordi strukturen her er på plads, siger Hans Peter Michaelsen.

Tidligere brigadegeneral Carsten Rasmussen er enig i prioriteringen.

- Danmarks territorium er på mange måder helt ubeskyttet. Og det er vigtigere at få det på plads med flere skibe, missiler og fly end at bruge flere penge på at styrke Hæren til missioner i udlandet, siger han.

Kun en mindre del af pengene går til at modernisere resten af Hæren.

Tidligere kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen hæfter sig ved, at der ikke er lagt op til at indfri et fremtidigt styrkemål om i 2032 at udvide 1. Brigade til en såkaldt tung brigade med blandt andet flere kampvogne.

- De her planer viser, at der går rigtig mange år før Hæren kan leve op til NATO's nuværende krav og styrkemål. Og når det gælder den tunge brigade er det tydeligt, at vi helt ignorerer vores aftale med NATO, siger Torben Ørting Jørgensen.

Ny flyvestation i Grønland

Udover Flyvevåbnets P8-overvågningsfly til overvågning af Nordatlanten, er der yderligere afsat godt godt 2 milliarder kroner til Arktisk Kommando. Det skal i løbet af det tiårige forlig blandt andet bruges til udbygning af en flyvestation i Kangerlussuaq - det tidligere Sønder Strømfjord.

Her skal der bygges en ny landingsbane.

Der er også afsat godt 4 milliarder kroner til specialoperationsstyrkerne. Her skal Siriuspatruljen styrkes, og så skal der indkøbes et nyt dykkerfartøj og sensorudstyr.

Uenighed på Kastellet

Tidligere på året fik TV 2 adgang til et lækket notat fra Forsvarsministeriet fra november 2022. Det skitserede prioriteterne til et kommende forlig. De planer har Forsvaret nu konkretiseret i den såkaldte kastelproces, hvor ledelsen af de enkelte værn har været indkaldt til forhandlinger på Kastellet i København med Forsvarschefen for bordenden.

Under kastelprocessen er der øremærket i alt 140 milliarder kroner frem mod 2040. Lidt over målet, fordi man ikke forventer at få alle ønsker igennem. Alligevel har der ifølge TV 2's oplysninger været stor uenighed under forhandlingerne. Dele af Hæren og Søværnet er utilfredse med, at investeringerne ikke dækker behovet og ligger for sent især i den tiårige forligsperiode.

Omvendt mener man i den øverste ledelse, at investeringer til for eksempel Flyvevåbnet også kommer Hæren til gavn - for eksempel luftværn, der skal beskytte Danmark mod angreb fra luften.

Forsvarschef Flemming Lentfer vil ikke kommentere TV 2's oplysninger om den militærfaglige anbefaling, som vil ligge til grund for de kommende års indfasning af forsvarsforliget.

Regeringen afsatte sammen med et bredt flertal i Folketinget i alt 155 milliarder kroner til det kommende forlig. Udover nye investeringer skal de blandt andet bruges på støtte til Ukraine og en genopretningsplan, der skal dække hullerne efter årtiers besparelser.

Fremtidige investeringer skal vedtages med delforlig, hvor det er planen inden jul i år at lande en aftale om kommende rekruttering og fastholdelse af soldater. Efter jul skal værnepligten udvides, og først derefter følger diskussionerne om konkrete materielinvesteringer.