Flere hundredtusinder boligejere må spænde livremmen ind.
Det gælder i hvert fald de 200.000 danskere, der sidder med realkreditlån med en halvårlig rentebinding og som fra 27. december får ny rente for det næste halve år.
Renten står til at stige mere end 2 procentpoint i snit, hvilket kan mærkes i mange hjem, vurderer Arbejdernes Landsbanks cheføkonom, Jeppe Juul Borre.
- Det er en betragtelig rentestigning, boligejerne går i møde. Vi forventer en rente på 2,75 procent og kommer fra en rente på 0,50 procent, og ser man et år tilbage, var vi helt nede omkring minus, så det her er en gedigen stigning, siger cheføkonomen til TV 2.
300 millioner om måneden
F-kort- eller Flexkort-lånene får ny rentesats ud fra den såkaldte Cita-rente, som benyttes til at udregne de faktiske renter i forbindelse med lån.
I nøgne tal betyder det, at boligejere alt efter låntype kan se frem til en noget højere månedlig ydelse.
- For det første kommer det til at koste mere i ren ydelse. Sidder man i et lån med afdrag er det omkring 600 kroner per million, man har lånt per måned. Har man et afdragsfrit lån, skal man af med cirka 1400 kroner for hver million, man har lånt, siger Jeppe Juul Borre, som ser mere truende skyer i et større perspektiv for dansk økonomi.
- For det andet betyder det her, at danskerne hver måned kommer til samlet at betale 300 millioner kroner om måneden, og det kan godt ramme den samlede danske økonomi og privatforbruget. Over det næste halve år, som renten er fastsat til, vil de danske boligejere betale næsten to milliarder kroner i rente, og det vil kunne mærkes i økonomien, siger cheføkonomen.
Jeg forventer ikke, at det vil blive et udtalt problem
Inflationen skal ned
Renteløftet skyldes, at centralbankerne har hævet renten i et forsøg på at få inflationen ned. Den stigende rente skal få efterspørgslen til at falde – og på længere sigt også prisstigningerne.
- Det her er et tegn på, at når vi ser pengepolitiske stramninger, er det noget, der påvirker virksomheder og husholdninger meget direkte, siger chefanalytiker Sune Malthe-Thagaard fra realkreditinstituttet Totalkredit ifølge Ritzau.
Risikoen for, at danske boligejere i stor stil må forlade hus og hjem som følge af renterne alene, er dog ikke særlig stor, vurderer Jeppe Juul Borre.
- De fleste er kreditgodkendt til en væsentligt højere rente, så jeg forventer ikke, at det vil blive et udtalt problem, men jeg kan være bekymret for, at det kommer til at påvirke deres forbrug, for det vil det, siger han.
I forvejen har de danske forbrugere det seneste år skullet døje med en voldsomt stigende inflation, som har tæret på ressourcerne.
- De højere renteudgifter er noget, der kommer oven i den meget markante stigning i inflationen, som alene har gjort det 3300 kroner dyrere om måneden at være en gennemsnitlig børnefamilie, siger cheføkonomen fra Arbejdernes Landsbank.
