Slesvigsk Parti får første borgmesterpost siden 1946

Den 58-årige landmand Jørgen Popp Petersen sætter sig i borgmesterstolen i Tønder Kommune og bliver dermed Slesvigsk Partis første borgmester i 75 år.

Jørgen Popp Petersen fra Slesvigsk Parti bliver ny borgmester i en konstituering bestående af alle partier bortset fra Tønder Listen og SF.

Martin Iversen fra Venstre bliver ny viceborgmester.

Den siddende borgmester Henrik Frandsen fra Tønder Listen tog hjem i seng, mens de resterende partier blev tilbage for at forhandle en konstitueringsaftale uden om Tønder Listen.

Tønder Listen blev ellers Tønder Kommunes store sejrsherre med 29 procent af stemmerne, og den nyoprettede lokalliste er dermed kommunens største parti med 9 pladser i kommunalbestyrelsen, hvor der sidder 31 medlemmer.

Til sammenligning gik Henrik Frandsens tidligere parti Venstre hele 27,6 procentpoint tilbage sammenlignet med kommunalvalget i 2017, og Venstre må nu nøjes med seks pladser.

Den store vælgertilslutning til Tønder Listen kunne imidlertid ikke veksles til en borgmesterpost, da Jørgen Popp Petersen har opbakning af 21 mandater fra partierne Slesvigsk Parti, Borgerlisten, Socialdemokratiet, Venstre, Nye Borgerlige og De Konservative.

Ved strukturreformens ikrafttræden i 2007 fik det det tyske mindretal en særstatus, der gav Slesvigsk Parti et mandat uden stemmeret, men med taleret og ret til en udvalgspost. 

I Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder er det dog siden lykkedes Slesvigsk Parti at få valgt medlemmer til byrådet med vælgernes tilslutning - og nu har Jørgen Popp Petersen skrevet politisk historie ved at blive det tyske mindretalsparti første borgmester siden 1946.

Dog havde Tinglev i 1981 i nogle måneder en konstitueret borgmester fra Slesvigsk Parti.

Fordeling af mandater

Tønder Listen: 9 mandater

Venstre: 6 mandater

Slesvigsk Parti: 4 mandater

Borgerlisten: 3 mandater

Socialdemokratiet: 5 mandater

Det Konservative Folkeparti: 2 mandater

Nye Borgerlige: 1 mandat

Socialistisk Folkeparti: 1 mandat

Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet ender derfor med nul mandater