Søvndal i elev-musical

Historien om Gøngehøvdingen har fået en drejning og er blevet moderniseret i den udgave, som Øse Efterskole har premiere på. Bl.a. optræder Villy Søvndal i historien.

- Vi har selv bearbejdet historien, og ført den op i tiden, siger viceforstander Michael Schweigler til TV SYD. Bl.a. optræder Villy Sleepvalley (Søvndal i fri oversættelse) i historien.

Vores opvisning

Efterskolen, som baserer sig på Kunst, Musik, Teater, Film, Animation & IT, holdt audition til rollerne i februar - og har øvet på musicalen hele marts. Den har fået titlen "Svend G."

- Vi er jo ikke en idrætsefterskole, så det her er vores store "gymnastik-opvisning, siger Michael Schweigler.

PÅ artilleri-musee

Torsdag formiddag var der generalprøve - og den gik godt. Fredag spilles ved to åbne forestillinger på skolen kl. 10 og kl. 19. I weekenden er der et par lukkede forestillinger. Og eleverne får ikke påskeferie, for der spilles både mandag og tirsdag.

Desuden vises forestillingen fem gange på Artilleri-museet i Varde i april.

Gennem museums-muren

Sidste år brød Øse Efterskole igennem museumsmuren og spillede ni totalt udsolgte musicalforestillinger i kirkesalen på Koldinghus. I år bygges der videre på traditionen, da der er indgået et samarbejde med Varde Museum om at spille fem forestillinger blandt kanoner, missiler og kampvogne i Artilleri-museets store udstillingssal i Varde.

Årets forestilling tager udgangspunkt i den både lystige og grumme historie om danskerhelten Svend Gønge, der i 1600-tallet drev gæk med de svenske invasionsstyrker.

Nutiden vikles også ind og ud af historien, da den siddende regering, med blandt andet udenrigsminister Villy Søvndal i spidsen, også vil have et ord indført (og helst på engelsk, for det er han jo så god til).

Det hele kædes sammen af Anne Linnet og Sanne Salomonsens musik fra samlingen Krig & Kærlighed.