Oversigt

Mulig ammunitionsfabrik på vej i Jylland

Den nystiftede virksomhed SkyPro Propulsion med adresse i Vejen vil fra 2025 fremstille 10.000 såkaldte 122 millimeter artilleri-raketter om året.

Det nye selskab vil nu finde en kommune, der vil give tilladelse til at bygge en våbenfabrik på et område mellem 50.000 og 100.000 kvadratmeter

- Selve fabriksbygningernes areal er ikke særlig stort. Det består mest af nogle bygninger og depoter. Men på grund af sikkerhedsafstanden til nærliggende bygninger har vi brug for at købe noget jord, der så at sige kan ligge brak, siger Michael Kjær Sørensen, der er direktør i virksomheden.

Han fortæller, at man er i dialog med kommuner i det sydlige Jylland og i trekantområdet.