Oversigt

Rema 1000 trækker sig fra handel med skandaleramt kødgrossist

Dagligvarekæden Rema 1000 stopper samarbejde med Skare Meat Packers, der har hovedkontor i Vejen, efter sag om gammelt kød.

Rema 1000 ønsker heller ikke længere at benytte slagterivirksomheden Skare Meat Packers som kødleverandør. Det oplyser dagligvarekæden til mediet FødevareWatch.

Beslutningen kommer, efter Fødevarestyrelsen i december sidste år fandt 250 ton gammelt kød i et af selskabets frysehuse. En del af kødet var fra 2010.

Også Salling Group, der har fødevarebutikkerne Bilka og Føtex, har droppet slagterivirksomheden som leverandør.