Para-atlet Daniel Wagner støtter Emilie på første løbetur efter amputationen

- Jeg tager lige mit løbeben på.

Når de fleste mennesker beslutter sig for en løbetur, kræver det at snøre løbeskoene og komme afsted, men for 28-årige Daniel Wagner, der kommer fra Vejle, kræver det altså også at skrue sit løbeben på bogstavelig talt.

Løbebenet tog han på, da han i weekenden underviste 43 benamputerede, som var taget på løbeskole for at lære, hvordan det egentlig er at få bevæget sig, når det ene ben mangler. For Daniel Wagner ved han nøjagtig, hvordan deltagerne havde det.

- Jeg brugte selv et halvt år på at knække koden til at løbe. Når man kommer ud for en ulykke og får amputeret sit ben, så kan der være lang vej tilbage, men nu hvor jeg er blevet professionel atlet, så vil jeg gerne give noget tilbage til andre, som bokser med de samme udfordringer, som jeg gjorde, siger han.

Vejlenseren, der i dag er professionel para-atlet, mistede sit højre ben, da han til en gymnastikopvisning som 14-årig lavede en dobbelt forlæns salto og landede forkert, så hans knæ gik af led.

Knæet stod ikke til at redde, og benet blev sat af.

Samme skæbne

Blandt de 43 benamputerede gik 19-årige Emilie Gulbrant Aaen fra Greve rundt. Hun fik amputeret sit venstre underben for otte måneder siden.

Tilfældigvis led hun samme skæbne, som para-atleten.

Hun var elitegymnast, da hun til en træning øvede et spring, som fik fatale konsekvenser. Hurtigt besluttede hun, at hendes manglende underben ikke skulle stoppe den unge kvinde, som på daværende tidspunkt gik i 3.g og havde ungdommen foran sig.

- Det var en kæmpe omvæltning, når man er vant til at have et aktivt liv, fortæller Emilie Gulbrant Aaen.

Siden sin amputation har hun dog ikke kunnet løbe, og derfor glædede hun sig over, at tiden endelig var kommet, og hun kunne få støtte og gode råd fra Daniel Wagner.

- Det betyder helt vildt meget for mig, at jeg er med til løbeskolen, hvor jeg kan snakke med andre, som er i samme situation. Jeg har ikke prøvet at løbe, efter jeg er kommet til skade, så det er rart at kunne sparre med nogen, siger hun.

Første løbetur

Flere af landets førende bandagister deltog også i løbeskolen, så blandt andre Emilie Gulbrant Aaen kunne få den nødvendige vejledning og guide i løbeben.

- At få løbebenet på kilder nede i maven, siger den 19-årige fra Greve, da bandagisten har strammet skruerne på løbebenet.

Den unge kvinde og para-atleten skiftede dernæst halgulvet ud med græs, og Emilie Gulbrant Aaen fik sin første løbetur i otte måneder.

Der var små usikre udbrud undervejs, men det var ikke til at tage fejl af begejstringen efter lunteturen.

- Det var megafedt. Der gik et sug igennem maven, og så var det en rar følelse efter. Det minder jo om et normalt liv, som jeg havde før. Jeg bliver jo overlykkelig indeni og får lyst til at hoppe og springe rundt, siger hun og uddyber:

- Det gjorde jeg også, og så ryger man på røven, når man bliver overmodig, griner den unge kvinde.

På gymnastikgulvet igen

Vinden i ansigtet og tanken om et normalt liv betød ikke kun noget for Emilie Gulbrant Aaen. Den positive oplevelse gav lige så meget mening for Daniel Wagner.

- Man tror, at når man bliver benamputeret, så får man kun benamputerede venner, men sådan er det jo ikke. Derfor giver det mig rigtig meget og er fantastisk at se, at jeg kan være med til at få så meget livsglæde frem, siger para-atleten.

Der er ingen tvivl om, at efter weekendens løbeskole er forventningerne tårnhøje fra den unge kvinde selv.

- Jeg har aftalt med mig selv, at jeg gerne vil prøve gymnastikken af igen. Prøve at se om jeg kan springe og hoppe, ja måske stå på et konkurrencegulv igen, slutter Emilie Gulbrant Aaen af.