Senest plantet ålegræs i Vejle Fjord kæmper for at overleve

Kunstigt udplantet ålegræs i Vejle Fjord skal forbedre kvaliteten i fjorden. Video: Projekt Sund Vejle Fjord
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

For et år siden blev der plantet tusindvis ålegræs i Vejle Fjord for at give et bedre havmiljø. Et år senere er en foreløbig evaluering klar.

På 20 år er 90 procent af det naturlige ålegræs forsvundet fra bunden af Vejle Fjord. Derfor har forskere fra SDU og Vejle Kommune' projekt Sund Vejle Fjord arbejdet på at plante ålegræs på forskellige dybder.

Der er nu gået et år siden der blev plantet tusindvis skud ålegræs på bunden af Vejle Fjord, og resultatet er ikke opløftende.

- Der havner for mange næringsstoffer i Vejle Fjord, som algerne godt kan lide, så det forhindrer lyset i at komme ned til ålegræsset. Uden lys, ingen ålegræs, der vokser, så det dør, fortæller Klaus Balleby, som er biolog og projektleder for Sund Vejle Fjord.

Der blev plantet omkring 130.000 skud ålegræs for et år siden. Ikke alle skud overlevede. Foto: Christina Hoffmann-Møller

Der er dog ikke kun negative nyheder. Der blev nemlig plantet ålegræs for fem år siden, som stortrives.

- Det begynder at ligne de naturlige bede, som er herude, fortæller Klaus Balleby. Han understreger samtidig at den nye aftale, der giver Vejle Kommune 39 millioner kroner til bedre havmiljø i Vejle fjord, er et skridt i den rigtige retning.

- Så kan vi få skabt de nødvendige forandringer, der skal til for at nedbringe kvælstof udledningen, fortæller han. 

Hvad er ålegræs godt for?

Ålegræs danner tætte såkaldte ålegræsbede. Ålegræsbedene er hjemsted for et rigt dyreliv med bl.a. krabber, snegle, muslinger og fisk og fungerer også som et vigtigt opvækstområde for fiskeyngel.

Ålegræs er samtidig føde for mange af havets fugle såsom svaner, pibeænder og gråænder. Det bidrager dermed på flere måder til at fremme kystområdernes biodiversitet. Hvis ålegræsset forsvinder, har det store konsekvenser for områdets dyreliv.

Derudover er bevoksningen med ålegræs med til at stabilisere havbunden, så der dannes en slags naturligt kystværn. Ålegræs spiller også en positiv rolle for klimaet og havmiljøet. Planterne optager og tilbageholder betydelige mængder C02 og binder store mængder kvælstof og fosfor.

Kilde: Danmarks Naturfredningsforening

Miljøministeriet præsenterede den nye aftale onsdag den 8. maj i en pressemeddelelse, hvor det blandt andet fremgik at aftalen er indgået af regeringen og aftalepartierne bag Finansloven for 2024. 

Derudover fremgik det, at også Limfjorden kan se frem til en hjælpende hånd. Aftalen afsætter nemlig 71 millioner kroner til opkøb af anlæg og arealer i og omkring vandområderne i Vejle Fjord og Limfjorden, hvoraf de 39 millioner er afsat til Vejle Fjord. 

Kommunen mangler læger, men loven forhindrer hende i at starte praksis

Nadja Westergaard er en af de tre speciallæger, der fra 2026 ønsker at åbne en klinik i Tønder. Foto: BL
M
Udgivet

Tre læger er snart færdiguddannede og ønsker at åbne fælles praksis i Tønder, der af Region Syddanmark er udpeget lægedækningstruet. Men lovgivningen bremser dem.

Region Syddanmark har for nyligt udpeget Tønder Kommune som en lægedækningstruet kommune. Altså kigger kommunen ind i mangel på læger.

Som også omtalt i Fagbladet Boligen, står der heldigvis tre læger klar til at åbne egen praksis i Tønder, når de i 2026 er færdiguddannede speciallæger i almen praksis.

- Vi har fundet et sted, som vi synes er ideelt. Den ligger centralt, tæt på offentlig transport, tæt på centrum og så ligger der et plejecenter lige ved siden af grunden. Så dem der særligt bruger lægen, kan hurtigt komme derhen, fortæller Nadja Westergaard, der er en af de tre læger.

Tønder Andelsboligforening, som har grunden, står ligeledes klar til at opføre et lægehus. Der er allerede tegnet en skitseplan, så lægehuset fremstår ideelt til nutidens behov.

Dermed ligner situationen en win-win-win: Tønder afhjælper lægemangel, lægerne får deres praksis og Tønder Andelsboligforening får besat grunden.

Men sådan er det ikke.

- Som lovgivningen er nu, må vi ikke opføre et lægehus. Det er jo lidt mærkeligt, når vi før har hjulpet samfundet ved at lave børnehaver og plejehjem, som vi har gjort for kommuner, forklarer teknisk chef i Tønder Andelsboligforening, Brian Skou Juhler Larsen.

Skitse over området, som lægehuset i Tønder er tiltænkt at indgå i. Lægehuset er placeret mod venstre midt i billedet. Foto: Salus/Tønder Andelsboligforening

At lægerne står til at blive bremset i deres ønske om at tilføre Tønder Kommune tre tiltrængte læger ærgrer dem.

- Jeg er ked af forhindringerne, og synes det er ærgerligt. Jeg tænker, det er relativt unikt med tre nyuddannede læger, der kan sikre lægedækning i over 20 år, så det vil være en skam, hvis ikke man kan løse det, fortæller Nadja Westergaard.

Hun beretter videre, at hende og de to øvrige læger har kig på to øvrige potentielle bygninger, men da de allerede står bygget, er de ikke indrettet ideelt efter behovene for et lægehus.

- Sammentænk sundhedsreformen og boligaftalen

Hos Tønder Andelsboligforenings tekniske chef, er håbet og appellen, at der på politisk plan bliver kigges ind i problemstillingen.

- Det er vigtigt, at man tænker den kommende sundhedsreform sammen med den nye boligaftale.

- Sundhedsreformen lægger op til mere nærhed, og det skal jo hænge sammen med den boligaftale der kommer. Der er det væsentligt, at man indarbejder, at os i den almene sektor får mulighed for at opføre sundhedshuse, lyder det fra Brian Skou Juhler Larsen.

Brian og Tønder Andelsboligforening har rettet kontakt til Tønder Kommune, og et møde er planlagt i november. Her vil man se på, hvordan man kan indtænke hele området i et kommende lægehus og ikke mindst diskutere kommunens syn på sagen.

Halskæde solgt som "unikt design" fundet på kinesisk webshop

Grafik: Michael Nielsen
Udgivet

Håndlavet vikingehalskæde med unikt design, det var hvad Villy Kim Lauridsen brugte mellem 600 og 800 kroner på. Han blev dog slemt skuffet, da han fandt en identisk halskæde på Wish til omkring 150 kroner.

Da Villy Kim Lauridsen fra Outrup ved Varde bestilte en vikingehalskæde fra en svensk hjemmeside, så han frem til at gå med det "unikke design", som hjemmesiden havde reklameret med.

Villy Kim Lauridsen. Foto: Privatfoto

Samtidig opdagede Villy Kim Lauridsen, at han kunne købe en identisk halskæde på den kinesiske hjemmeside Wish.

- Jeg blev selvfølgelig forarget. Jeg kunne få den samme halskæde for 5 kroner, tror jeg. Hvis jeg havde vidst, at smykket kunne købes på Wish, så tror jeg ikke, at jeg havde købt det, siger Villy Kim Lauridsen.

Selv handler Villy Kim Lauridsen en gang imellem fra den kinesiske hjemmeside Temu.

- Jeg har for nylig købt en Ringenes Herre-figur, som, jeg faktisk synes, er i rigtig god kvalitet, siger Villy Kim Lauridsen, som betalte omkring 250 kroner for figuren.

Mangler gennemsigtighed

Det, der virkelig er Villy Kim Lauridsens anke, er, at han flere gange har oplevet at finde varer på Wish og Temu, som er næsten identiske med varer, han skal betale meget mere for.

- Jeg mistænker virkelig, at nogle butikker køber varer hjem fra Kina til billige penge og sælger dem meget dyrere til os forbrugere. Jeg synes, man som forbruger bliver ført bag lyset, siger Villy Kim Lauridsen.

Grafik: Michael Nielsen

Han påpeger, at det nødvendigvis ikke er et problem, at varerne stammer fra Kina.

- Man må bare acceptere, at produktionen af mange varer kommer fra Kina, men så bør prisen også stemme overens, så jeg som forbruger ikke føler mig snydt, siger Villy Kim Lauridsen.

Derfor køber han heller ikke Dansk Erhvervs udtalelse om, at bare fordi det ligner, er det ikke nødvendigvis det samme produkt.

- Den tror jeg ikke helt på. Der er så mange varer, som bliver produceret i Kina, så hvorfor skulle man lave to forskellige Ringenes Herre-figurer, der ser identiske ud, men som i virkeligheden ikke er det, når det kommer til stykket? Det giver ikke mening, siger Villy Kim Lauridsen.

Told, moms og lønninger

Fagchef for produktregulering, Betina Schiønning, minder om, at de danske butikker har udgifter til moms, told og løn i Danmark.

Samtidig bruger de store summer på kontrol med underleverandører i for eksempel Kina.

- Det er en omkostningsfuld affære at sælge varer, der er dokumenteret lovlige. Det koster at lave kontrol, at teste og få andre til at teste, siger Betina Schiønning.

Samtidig minder projektleder i Forbrugerrådet Tænk, Christel Søgaard Kirkeby, om, at det handler om at være sikret som forbruger.

I Danmark og EU er der krav om sikkerhed, uønsket kemi og mærkning, som europæiske importører og butikker skal overholde. Men sådan er det ikke for de udenlandske spillere.

Og Forbrugerrådet Tænk har i flere test set flere eksempler på varer inden for en lang række varegrupper, som ikke lever op til de europæiske krav, fortæller Christel Søgaard Kirkeby til TV 2.

I sidste uge var erhvervsminister, Morten Bødskov (S), ude at sige, at han vil have skærpet kontrollen med varer fra internetbutikker som Wish og Temu. Det skal gøres for at skærme danske forbrugere fra potentielt farlige og ulovlige produkter.

Det skal ske med et kunstigt intelligent værktøj, der kan screene hjemmesiderne og på baggrund heraf eventuelt forbyde produkterne.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.