Oversigt

Stort pres på julehjælp i Vejle

Flere søger om julehjælp i år - men der er færre penge at give julehjælp for. Det er dilemmaet hos Frelsens Hær i Vejle, der har modtaget 300 ansøgninger, men som akut mangler 125.000 kroner for at give 129 familier en økonomisk håndsrækning i en svær december.

Er der ikke 125.000 flere kroner at lave julehjælp for inden lørdag, så må Frelsens Hær skære endnu dybere i antallet af folk, de kan hjælpe. Og det vil gøre ondt, siger Lars Barslev, korpsleder hos Frelsens Hær i Vejle.

- Folk virker desperate. De kan ikke se sig ud af december måned, og de har ikke til regningerne. Når man i forvejen sidder med bagdelen i vandskorpen, så er det slemt, siger han.