Oversigt

Flertal af syd- og sønderjyske politikere vil beholde vildsvinehegnet

Efter at have stået i godt 1.000 dage har en rundspørge lavet af TV SYD blandt 21 syd- og sønderjyske politikere vist, at størstedelen vil beholde vildsvinehegnet.

Ni politikere har svaret på rundspørgen. Syv vil lade hegnet blive stående, to vil have det fjernet.

Siden det omdiskuterede 68 kilometer lange vildsvinehegn blev bygget i 2019, har det ageret som bolværk mod den afrikanske svinepest, der kan true den danske svineproduktion.