Efter 1.000 dage med vildsvinehegn: 7 ud af 9 sydjyske politikere vil beholde det

Det sidste stykke af det meget omtalte vildsvinehegn på grænsen mellem Danmark og Tyskland bliver her monteret 2. december 2019. Det er virksomheden SER Hegn fra Fredericia, der har stået for den praktiske del af opgaven. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Størstedelen af de sydjyske folketingspolitikere, som har svaret på TV SYDs rundspørge, vil beholde vildsvinehegnet.

Hvis det står til et flertal af de adspurgte folketingspolitikere i Syd- og Sønderjylland, så skal det 68 kilometer lange vildsvinehegn blive stående.

Efter i godt 1.000 dage at have ageret bolværk mod den frygtede afrikanske svinepest, der kan true den danske svineproduktion, er der nu kommet fornyet fokus på vildsvinehegnet.

Torsdag aften har dokumentaren 'Os på grænsen - Et vildsvinehegn i baghaven' premiere på TV 2 og TV 2 PLAY

Dokumentaren havde allerede premiere i sønderjyske biografer i mandags. Én af hovedpersonerne er Henrik Gotborg Hansen, hvis slægtsgård er splittet i to af vildsvinehegnet.

Hvad er afrikansk svinepest?

Afrikansk svinepest er en smitsom virussygdom​ hos svin (herunder vildsvin). Afrikansk svinepest kan ikke smitte til mennesker, og kontakt med smittede dyr udgør således ikke nogen sundhedsmæssig risiko for mennesker.

Afrikansk svinepest har aldrig været konstateret i Danmark.

Kilde: Fødevarestyrelsen

I den forbindelse har TV SYD spurgt alle de syd- og sønderjyske folketingspolitikere om deres holdning til, hvorvidt de omdiskuterede vildsvinehegn skal rives op eller blive stående.

Ud af 21 politikere har 9 svaret. 7 vil lade hegnet blive stående, 2 vil have det fjernet.

Sådan forholder folketingspolitikerne sig

Benny Engelbrecht (Soc.dem.)

Benny Engelbrecht (Soc.dem.)

FOR VILDSVINEHEGNET


Mener du, at Folketingets partier bør diskutere om hegnet skal forblive langs grænsen som nu?

- Som TV SYDs egen dækning har vist, har hegnet haft en god virkning på udbredelsen af vildsvin, og da svinepest fortsat er en reel trussel - ikke bare for Danmark, men for adskillige europæiske lande - er der ikke udsigt til, at det fjernes på den korte bane. Derfor ser jeg heller ikke behov for at drøfte det aktuelt. Den tyske delstat Brandenburg traf i 2020 beslutning om at opsætte vildsvinehegn i lighed med det hegn, der er ved den dansk/tyske grænse. I bund og grund bør det være op til de veterinære myndigheder at vurdere dette fagligt og komme med indstilling til os politikere.


Hvornår forestiller du dig, at det vil blive aktuelt at diskutere om hegnet skal pilles ned igen?

- Når myndighederne vurderer, at risikoen for udbredelse af svinepest er så begrænset, at det er relevant. Heldigvis er hegnet opført på en sådan måde, at det både er nemt at tage ned, men også let at genetablere senere.


Forestiller du dig, at vildsvinehegnet fortsat står langs grænsen om fem år?

- Der er næppe nogen, der kan vurdere om svinepest er en trussel om fem år.


Hvilke forudsætninger mener du skal være opfyldt for at hegnet skal pilles ned igen?

- Det bør være en faglig vurdering, der ligger til grund for sådan en beslutning. Kommer der en indstilling om det, er jeg naturligvis klar til at følge det op, men vi skal også være indstillet på, at der kan blive behov for i fremtiden at genetablere hegnet. Derfor er det også fornuftigt, som jeg har forstået det, at hegnet netop er konstrueret, så det kan nedtages og genopsættes efter behov.

Troels Ravn (Soc.dem.)

Troels Ravn (Soc.dem.)

FOR VILDSVINEHEGNET


Mener du, at Folketingets partier bør diskutere om hegnet skal forblive langs grænsen som nu?

- Jeg mener, at udbredelsen af svinepest stadig udgør en trussel i vores landsdel - og derfor har hegnet desværre stadig en vigtig funktion. Jeg mener også, at en politisk stillingtagen til et vildsvinehegn eller ej må bero på en faglig vurdering fra myndighederne (veterinærmyndighederne).


Hvornår forestiller du dig, at det vil blive aktuelt at diskutere om hegnet skal pilles ned igen? Og forestiller du dig, at vildsvinehegnet fortsat står langs grænsen om fem år?

- Jeg var da helst hegnet foruden, men det har desværre en berettigelse - og derfor må hegnet også være der, så længe der er en faglig myndighedsvurdering for det. Det er afgørende vigtig for landbrugserhvervet og eksporten af fødevarer, at vi forebygger alt, hvad vi kan i forhold til udbredelsen af svinepest. Derfor vil det ikke være muligt at komme med et bud på, om vildsvinehegnet stadig står der om 2, 5, eller 7 år.


Hvilke forudsætninger mener du skal være opfyldt for at hegnet skal pilles ned igen?

- Som nævnt må det bero på en faglig vurdering. Vi skal som politikere passe på, at det ikke må blive følelser, der driver os i sådan en sag. Faglige myndighedsanbefalinger er nødvendige, når der træffes afgørelser i forhold til vildsvinehegnet.

Karina Adsbøl (Danmarksdem.)

Karina Adsbøl (Danmarksdem.)

FOR VILDSVINEHEGNET


Mener du, at Folketingets partier bør diskutere om hegnet skal forblive langs grænsen som nu?

- I Danmarksdemokraterne er vi for at bevare vildsvinehegnet. Det er vigtigt, at vi beskytter den danske svinebesætning mod svinepest.


Hvornår forestiller du dig, at det vil blive aktuelt at diskutere om hegnet skal pilles ned igen?

- Så længe der er en risiko for smitte med svinepest, så er det nødvendigt at beskytte danske landbrug. Det har stor betydning for vores eksport af svinekød.


Forestiller du dig, at vildsvinehegnet fortsat står langs grænsen om fem år?

- Det kommer helt an på, om der stadig er risiko for svinepest. Vi skal ikke tage nogen chancer.


Hvilke forudsætninger mener du skal være opfyldt for at hegnet skal pilles ned igen?

- Samme som ovenstående.

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

IMOD VILDSVINEHEGNET


Mener du, at Folketingets partier bør diskutere om hegnet skal forblive langs grænsen som nu?

- Ja, det vil være en god idé, for når man sætter et hegn op, er det ikke kun et hegn for dyr, men også for mennesker. Og vildsvinehegnet skaber sådan set bare en ny grænse i et område, hvor man gør rigtig meget for at nedbryde de barrierer, der i øvrigt er.


Hvornår forestiller du dig, at det vil blive aktuelt at diskutere om hegnet skal pilles ned igen?

- Det er i høj grad aktuelt i dag, og vi kan jo overveje, om ikke pengene, vi bruger på vildsvinehegnet, skal bruges til at styrke samhørigheden med mindretallene på begge sider af grænsen i stedet. Fx kostede vedligeholdelse i 2020 2,3 mio. kroner, og i lovforslaget anslås den løbende vedligeholdelse på 4-5 mio. kroner årligt.


Forestiller du dig, at vildsvinehegnet fortsat står langs grænsen om fem år?

- Det er svært at svare på. Jeg tror, de færreste havde forventet, at grænsekontrollen ville vare i så mange år, som den nu har varet. Men stod det til SF alene, så er det væk inden de fem år er gået.


Hvilke forudsætninger mener du skal være opfyldt for at hegnet skal pilles ned igen?

- Alle forudsætninger er faktisk allerede til stede. Så vi skal sådan set bare blive enige om at gøre det.

Niels Flemming Hansen (Kons.)

Niels Flemming Hansen (Kons.)

FOR VILDSVINEHEGNET


Niels Flemming Hansen har på grund af rejse kun haft mulighed for at sende dette korte svar:

- Ja, vi forestiller os, at det stadig står om fem år. Mange landmænd har støttet hegnet og ser det som et værn mod blandt andet svinepest.

Anni Matthiesen (Venstre)

Anni Matthiesen (Venstre)

FOR VILDSVINEHEGNET


Mener du, at Folketingets partier bør diskutere om hegnet skal forblive langs grænsen som nu?

- Nej, jeg mener ikke, at det er aktuelt endnu.


Hvornår forestiller du dig, at det vil blive aktuelt at diskutere om hegnet skal pilles ned igen?

- Forhåbentlig i løbet af de næste 10-15 år.


Forestiller du dig, at vildsvinehegnet fortsat står langs grænsen om fem år?

- Ja, det tror jeg desværre.


Hvilke forudsætninger mener du skal være opfyldt for at hegnet skal pilles ned igen?

- At svinepesten er udryddet i både Polen og Tyskland. 

Ellen Trane Nørby (Venstre)

Ellen Trane Nørby (Venstre)

FOR VILDSVINEHEGNET


Mener du, at Folketingets partier bør diskutere om hegnet skal forblive langs grænsen som nu?

- Det skal forblive. Det er vigtigt for eksporten og dermed vores indtjening, der betaler vores velfærd. Og så handler det om fødevaresikkerhed, og det betyder også langt færre vildsvin i Danmark.


Hvornår forestiller du dig, at det vil blive aktuelt at diskutere om hegnet skal pilles ned igen?

- Jeg mener ikke, at det er en aktuel diskussion, da hegnet skal blive.


Forestiller du dig, at vildsvinehegnet fortsat står langs grænsen om fem år?

- Ja.


Hvilke forudsætninger mener du skal være opfyldt for at hegnet skal pilles ned igen?

- Jeg ser ikke umiddelbart noget, der godtgør nedpilning. Men er Danmark om fem år ramt af udbredt svinepest, og vores komparative fordel og fødevaresikkerhed derfor ikke længere har samme relevans, så kan det eventuelt blive aktuelt at diskutere. Men der håber jeg selvsagt ikke, at vi ender.

Ulla Tørnæs (Venstre)

Ulla Tørnæs (Venstre)

FOR VILDSVINEHEGNET


Mener du, at Folketingets partier bør diskutere om hegnet skal forblive langs grænsen som nu?

- Nej. Jeg anser ikke en debat om vildsvinehegnet for aktuel.


Hvornår forestiller du dig, at det vil blive aktuelt at diskutere om hegnet skal pilles ned igen?

- Når der foreligger anvendelige behandlingsformer for Afrikansk svinepest og andre smitsomme husdyrsygdomme, som dansk landbrug kan gøre brug af.


Forestiller du dig, at vildsvinehegnet fortsat står langs grænsen om fem år?

- Højst sandsynligt – men det afhænger af muligheden for at undgå smitte ,alternativt behandle husdyrsygdomme.


Hvilke forudsætninger mener du skal være opfyldt for at hegnet skal pilles ned igen?

- Se ovenfor.

Henning Hyllested (Enhedslisten)

Henning Hyllested (Enhedslisten)

IMOD VILDSVINEHEGNET


Mener du, at Folketingets partier bør diskutere om hegnet skal forblive langs grænsen som nu?

- Ja. Jo før, jo bedre.


Hvornår forestiller du dig, at det vil blive aktuelt at diskutere om hegnet skal pilles ned igen?

- For Enhedslisten er det aktuelt allerede nu. Men hver gang et stykke hjortevildt kommer til skade i hegnet, burde det give anledning til at tage hegnet op til diskussion.


Forestiller du dig, at vildsvinehegnet fortsat står langs grænsen om fem år?

- Det kræver jo et flertal i folketinget at få det fjernet. Foreløbigt er der et stort flertal bag hegnet. Den tidligere regering med Venstre, Konservative og Liberal Alliance stemte sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti for Esben Lundes svinehegn. Men natur- og miljøpolitikken ændrer sig med tiden, så på et tidspunkt bliver det pillet ned.


Hvilke forudsætninger mener du skal være opfyldt for at hegnet skal pilles ned igen?

- At flertallet ændrer sig på Christiansborg. Det kommer nok først ned, når svinepesten er længere væk en Rostock.

Tema

Vildsvinehegnet

Kirken har en magt, de færreste kender til

Højen Kirke er ikke blot en kirke og en kirkegård. Kirken ejer også en stor del af lokalområdets jord, der blandt andet bruges til konventionelt landbrug. Foto: Knud Erik Christensen
Udgivet

Kirken ejer masser af landbrugsjord, og langt det meste dyrkes på konventionel vis. Regler står i vejen for grøn omstilling i kirken.

Du ved det nok ikke. Men når du kører forbi en mark, er der stor chance for, at den ligger på kirkens jord. Sådan har det været siden dengang, præster blev aflønnet med præstegårde og land. De sidste mange år har præstegårdene ikke selv dyrket jorden, men Folkekirken er Danmarks tredjestørste jordejer.

Langt det meste jord, cirka 8100 hektar, er bortforpagtet til landbrug. Kun 14 procent er økologisk drevet, mens kommunerne til sammenligning har 35 procent, og klimakampen banker på kirkedøren. For eksempel i Højen mellem Vejle og Kolding, hvor kirken råder over 24 hektar.

- Regeringens klimaplan har et mål om at få plantet 250.000 hektar skov. Så kirkens jord kan måske komme i spil til dét. Men der er nogle regler, som begrænser os i den grønne omstilling. For eksempel kan en landmand få tilskud, hvis han tager et stykke jord ud af drift, men det kan vi ikke få. Og vi har faktisk pligt til at få så mange penge ud af vores jord som muligt, siger Marcus Kring, som er formand for Højen Menighedsråd.

Marcus Kring er pensioneret landmand og formand for Højen Menighedsråd. Han forventer, at Folkekirkens jord bliver en del af planerne om at plante meget mere skov i Danmark.

Presset af lovforslag

Folkekirken taler nærmest aldrig med én stemme, og der er ingen samlet plan for den grønne omstilling. For det er ude i de enkelte menighedsråd, man tager beslutninger om jorden.

Men i 2020 blev Folkekirkens Grønne Omstilling stiftet for at sparke kirkens klimakamp i gang.

De færreste mennesker ved, at de virkelig kan gøre noget for klimaet, hvis de går ind i et menighedsråd

Jesper Rønn Kristiansen, som er projektleder i Folkekirkens Grønne Omstilling

- Der kom et lovforslag om, at al kirkens jord skulle være økologisk. Det fik Folkekirken til selv at lægge sig i selen for en grøn omstilling. De færreste mennesker ved, at de virkelig kan gøre noget for klimaet, hvis de går ind i et menighedsråd. Men nu har vi fået kortlagt al kirkens jord, så vi bedre kan vejlede menighedsrådene, og mange er nået langt med de grønne tiltag, siger Jesper Rønn Kristiansen, som er projektleder i Folkekirkens Grønne Omstilling.

Stort potentiale

Som stor jordbesidder sidder kirken på en stor magt. Projektlederen erkender, at kirken er bagud i klimakampen, når 86 procent af kirkens landbrugsjord dyrkes konventionelt. Men det giver omvendt et stort potentiale.

- De fleste andre anvendelser er bedre for klimaet og miljøet end konventionelt landbrug. For eksempel giver staten, styrelser og fonde støtte til skovrejsning og lavbundsprojekter. Og alene i 2023 blev der rejst 100 hektar skov på kirkelig jord, siger Jesper Rønn Kristiansen, som også nævner solceller og udskiftning af oliefyr som grønne veje frem.

Medlemmerne af menighedsrådene er i gennemsnit 68 år, så de er ikke vokset op med grøn omstilling. Men viljen er der, og der sker mange gode tiltag, siger Jesper Rønn Kristiansen, som er projektleder for Folkekirkens Grønne Omstilling.

Udover landbrugsjorden råder Folkekirken samlet over 2800 hektar skov - og cirka 5100 hektar kirkegårde, eng, kyst, veje, kirker, præstegårde og parkeringspladser.

Salg kan ikke betale sig

I Højen er halvdelen af jorden bortforpagtet til et konventionelt landbrug med malkekvæg og græsmarker. Resten rummer nærmest uberørt skov samt selve kirken, kirkegården og præstegården.

- Jeg synes, vi har en fin blanding, der både tager hensyn til biodiversitet og klima og til, at der stadig skal fremstilles nogle fødevarer i Danmark, siger Marcus Kring.

- Men giver det mening her i 2024, at kirken ejer land?

- Nej, det kan man godt diskutere, og det har vi også drøftet i menighedsrådet. Hvorfor skal kirken bruge tid på dét? Men nu får vi løbende penge ind til vores drift, og hvis vi sælger, må vi ikke selv beholde pengene. Så bliver pengene stående i stiftet. Så det gør vi ikke, siger Marcus Kring.

Der er menighedsrådsvalg den 17. september, så her er der mulighed for at præge kirkens klimakamp.

Overblik: Det ved vi om budgetkuppet på borgmester

M
Udgivet

Mandag kom Dansk Folkeparti, Socialistisk folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre med et budgetforlig, som de ikke involverede den konservative borgmester i. Her er, hvad vi ved om kuppet.

Mandag skulle partierne i Kolding byråd mødes for at diskutere høringssvar og forslag til budgetforliget for 2025.

Det troede Det konservative folkeparti i hvert fald, men blev mødt af et allerede indgået budgetforlig af de fire partier; uden kendskab eller involvering af de konservative.

Her er, hvad vi ved om dagens store skuffelse for Knud Erik Langhoff (C), borgmester i Kolding Kommune.

Det ved vi om budgetforliget i Kolding Kommune

1

Budgetforliget

Foto: Kim Gram, TV SYD

Indholdet af budgetforliget er endnu ukendt.

Der er dog enighed om forliget mellem Dansk Folkeparti, Socialistisk folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre.

Flere af disse partier har udtrykt ønske om at bruge penge på at fremme kommunen, mens Det konservative folkeparti prioriterer at afvikle gæld.

Borgmester Knud Erik Langhoff (C) har mandag ikke ønsket at udtale sig om budgetforliget til TV SYD.

2

Derfor gik forligspartierne udenom borgmesteren

Foto: Socialistisk Folkeparti

Årsagerne bag udeladelsen og anklagerne mod Knud Erik Langhoff og Det konservative folkeparti er forskellige for de fire partier.

Hovedbudskaberne er dog:

Dansk Folkeparti: Manglende indflydelse samt 'unødvendige nedskæringer'.

Socialistisk folkeparti: Brud på konstitueringsaftale om at holde skatter og afgifter i ro.

Socialdemokratiet: Politiske og prioriteringsmæssige uenigheder.

Venstre: Manglende initiativ til budgetsamtaler samt 'uambitiøse spareplaner'.

Du kan læse mere om stridens kerne og uenighederne i denne artikel.

3

Hvorfor er det usædvanligt at undlade borgmesteren og hvilke konsekvenser har det?

Foto: Pressebillede, VIVE

Kurt Houlberg, professor i statskundskab på VIVE med fokus på kommunalpolitik, fortæller om dagens begivenhed:

- Det er usædvanligt, fordi borgmesteren sædvanligvis sidder for bordenden i økonomiforhandlinger og dermed vil være med i budgetprocessen. Der kan gå mange år mellem at borgmesteren ikke er en del af budgetforliget.

At lave et budgetforlig uden borgmesteren kan også have skadelige virkninger på samarbejdet fremover.

- Det svækker borgmesteren og borgmesterens position som forhandler, når han ikke er en del af budgetforliget. Det stiller ham simpelthen svagere i det kommende år og i andre typer forhandlinger, siger Kurt Houlberg.

Du kan læse hele artiklen om, hvorfor et budgetforlig uden borgmesteren er usædvanligt og potentielt skadeligt for fremtidigt samarbejde her.

4

Sådan reagerer Det konservative folkeparti

Foto: Bo Nielsen

Borgmesteren Knud Erik Langhoff har ikke ønsket at udtale sig om dagens budgetforlig til TV SYD. Det har Freddy Christensen, der er byrådmedlem for partiet dog.

- Jeg er vildt skuffet over, at de ikke har taget os ind. Vi har ikke været så langt fra hinanden. Vi når ikke engang at holde vores møde klokken 14:00, inden de går ud og laver et budget udenom os.

- Politik er nok sådan, at alle kommer videre på et tidspunkt, og tiden læger alle sår. Men jeg synes ikke det har været en særlig køn proces i dag. Samarbejdet skal fortsætte på en eller anden måde, og vi vil det bedste for borgerne, lød det fra Freddy Christensen.

Du kan læse hele artiklen, hvor Freddy Christensen sætter ord på dagens budgetforlig udenom Knud Erik Langhoff og Det konservative folkeparti.

5

Venstre afviser ikke fremtidigt samarbejde med Det konservative folkeparti

Foto: Ole Møller, TV SYD

Trods Venstre gik udenom borgmesteren og hans parti ved budgetforliget, afviser Jakob Ville (V) ikke at samarbejde med Det konservative folkeparti efter næste valg.

- Jeg vil da rigtig gerne stå sammen med de konservative efter næste valg.

- Jeg kan ikke bare lægge mig i slipstrømmen af dem i fire år og vente på, der kommer valg. Jeg har noget på hjerte, jeg vil rigtig gerne noget med den her by, og det fik jeg mulighed for nu, lyder det fra Jakob Ville.

Du kan læse mere om Venstres lyst til et fremtidigt samarbejde med Det konservative folkeparti her.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com