Folkeskolereformen gav lange skoledage, og det kunne ramme børnenes fritidsaktiviteter. Sådan var frygten blandt andet i musikskolerne, da den nye skolereform blev rullet ud.
Men siden den nye reform er antallet af elever i musikskolerne faktisk steget fra 102.600 til 106.400 elever. Der er især flere, som spiller og synger sammen i kor og orkestre. Dét tal er steget fra 23.100 til 27.300 elever.
- Uden musikskolen vil der formentlig være mange børn, der aldrig ville have stiftet bekendtskab med musik, siger Michael Kjær, der er musikskolelærer i Aabenraa.
Samtidig har folkeskolerne nu pligt til at samarbejde med musikskolerne. Så alt i alt giver skolereformen mere musik til flere børn. For eksempel på Høje Kolstrup Skole, hvor elever i 3. klasse lærer at spille i et stort orkester.
- Uden samspil giver det ikke den helt store mening at spille et instrument. Så får man måske den individuelle fordybelse, men det vigtigste er, at man laver et fællesskab. Det, synes jeg, er rigtig godt. Det skærper også koncentrationen for dem, siger Michael Kjær.
Men musikken handler også om andet end at læse noder.
- Musikken er jo en dimension i vores liv. Musik udtrykker noget, vi ikke kan finde andre steder. Desuden lærer eleverne også at koncentrere sig, og de lærer, at man kan blive bedre, når man øver sig, siger Bodil Gormsen, der er musiklærer på Høje Kolstrup Skole i Aabenraa.
