Tidligere minister bliver ny direktør i Padborg

Carina Christensen fra Fredericia bliver direktør i transportbranchen.

Tidligere minister Carina Christensen bliver fra januar ny administrerede direktør ITD i Padborg, som er brancheorganisation for den danske transportbranche. Hun afløser Jacob Chr. Nielsen, der i juni forlod direktørposten.

Carina Christensen har senest været direktør i Udvikling Vejen. Hun er fra Fredericia-Middelfart-området.

Hun sad i Folketinget for De Konservative fra 2001 til 2011 og har været minister tre gange, bl.a transportminister fra 2007-2008 i Anders Fogh Rasmussens regering. Carina Christensen blev ikke genvalgt, da hendes parti mistede over halvdelen af sine mandater ved valget i 2011. Derefter stoppede hun i politik.

-Fra min tid som transportminister ved jeg, at det indholdsmæssigt er særdeles interessant at arbejde med transportområdet, og jeg glæder mig til vende tilbage, siger Carina Christensen til Altinget. Dk.