TV der bevæger dig

12 meter dybt hul i jorden i Holsted

Hullet i Holsted, hvor forurenet jord renses op. Foto: Anni Kirkeby Lauridsen, TV SYD

Der plejede at ligge et renseri på Storegade i Holsted. Nu er der et 12 meter dybt hul i jorden, der hvor renseriet engang lå. Undergrunden skal renses for gamle renseri-kemikalier, før de løber ned i grundvandet.

Lige nu gør kemikalierne under Storegade i Holsted ingen skade. Men hvis de får lov at ligge vil de forurene grundvandet under byen, så nu skal de graves op.

- Vi ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser, og derfor er vi selvfølgelig interesserede i at beskytte grundvandet, siger projektleder på oprensningen, Klaus Bundgaard Mortensen til TV SYD.

Oprensningen kræver, at man graver 12 meter ned i jorden. Det lyder enkelt, men at grave så dybt et hul midt i byen er ikke noget man bare gør uden videre.

- Problemet er, at forureningen ligger så dybt, at vi er nødt til at bygge en betonmur hele vejen rundt for at kunne gå helt ned i 12 meters dybde, fortæller Klaus Bundgaard Mortensen fredag til TV SYD.

De giftige kemikalier, der skal graves op af jorden under Storegade, stammer fra et renseri, der tidligere lå på grunden. Hvis de får lov at ligge, vil de i fremtiden kunne forurene mindst 250.000 m3 vand om året. Det er 80.000 m3 mere, end det lokale vandværk hvert år pumper ud til byens borgere.

01:10 Luk video

Projektleder Klaus Bundgaard Mortensen fortæller om oprensningen af den forurenede grund under Storegade i Holsted. Varighed 1'09 min.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden