TV der bevæger dig

137 ryttere stiller op til DM i landevejscykling i Grindsted

Vejle-drengen Rasmus Guldhammer, Team Véloconcept, er søndag i kendt cykelterræn. Foto: Scanpix

137 ryttere er meldt til start søndagens i linjeløb på landevejene omkring Grindsted, hvor de fleste danske topnavne stiller op i håb om at vinde DM-titlen og retten til at køre med dannebogstrøjen det næste år.

Den 219 kilometer lange rute bliver kørt over to omgange, hvor den første på 18 kilometer skal tilbagelægges 10 gange, før finaleomgangen på 6,5 kilometer skal køres 6 gange.

Det Vejle-baserede Team Véloconcept med Bjarne Riis i ejerkredsen stiller til start med håbet om at køre med om sejren, men det bliver et svært løb, da de danske kontinentalhold stiller fuldtallige til start, og flere professionelle ryttere er vendt hjem.

- Vi har nogle gode cykelryttere, som er seriøse kandidater til titlen. Jeg siger ikke, at vi har løbets store favorit, men vi har flere muligheder, og så har vi et hold bagved til at hjælpe med at iscenesætte de muligheder. På den måde kan vi forhåbentlig få det til at gå op i en højere enhed, siger Michael Skelde, sportsdirektør på Team Véloconcept.

Ruten byder ikke på stigninger af betydning, og Michael Skelde forventer, at løbet kan komme til at ligne sidste års DM og blive agfjort i en massespurt.  

Løbet skydes i gang klokken 12.30 søndag.

Vejene omkring Grindsted vil være præget af søndagens cykelløb med afspærringer og trængsel af tilskuere, lyder det fra Sydøstjyllands Politi, der står for færdselssikkerheden ved DM-ugen i Grindsted. 

Sydøstjyllands Politi står for færdselssikkerheden ved DM-ugen i Grindsted. Foto: Sydøstjyllands Politi

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu