Voldtægten fandt sted under en fest for unge i Kongeåhallen i Gredstedbro på et stisystem bag hallen. Pigen har fortalt, at gerningsmanden væltede hende omkuld og slog hende i hovedet.
Han beskrives som:
? Dansk af udseende
? 30-40 år
? 190-200 cm høj og almindelig til buttet af bygning
? Mørkt kort hår
? Mørke bukser og mørk jakke med lynlås samt knapper
? Taler rigsdansk
Syd- og Sønderjyllands Politi vil gerne tale med vidner, der måske har set manden enten før, under eller efter festen eller som ved, hvem han kan være. Også vidner der har set eller hørt noget af betydning for sagen, vil politiet gerne høre fra. Man kan ringe på telefon 114.