TV der bevæger dig

200 tilflyttere til julehygge hos Johnny Søtrup

Esbjergs borgmester Johnny Søtrup, inviterer til julehygge på rådhuset - han vil dog ikke optræde med nissehue, forlyder det.

Mere end 200 borgere, der er flyttet til Esbjerg Kommune i år, har sagt ja til en invitation fra borgmester Johnny Søtrup, der tirsdag eftermiddag byder på julehygge med gløgg, æbleskiver og rundvisning på rådhuset.

- Det er første gang, vi holder dette velkomstmøde, og jeg håber, at alle tilflyttere har lyst til at være med, så vi kan starte en god årlig tradition. Vi er en international kommune, og derfor inviterer vi selvfølgelig både danske og internationale tilflyttere? og alt foregår på både dansk og engelsk, siger borgmester Johnny Søtrup, der dog ikke vil optræde med nissehue, forlyder det.

Programmet byder blandt andet på rundvisning på rådhuset, information om Esbjergs historie og introduktion til den type hjælp tilflyttere kan få fra Tilflytterservice, i Borgerservice og i rådhusets andre afdelinger.

Alle bliver budt ind i selve byrådssalen, så de kan se, hvor de store beslutninger tages.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden