TV der bevæger dig

23-årig bekendt varetægtsfængslet sigtet for kvinde-drab i Lund ved Horsens

En 23-årig mand, der er en del af den dræbtes omgangskreds, blev fængslet for såkaldt dobbeltlukkede døre onsdag aften, og politiet kan derfor ikke oplyse, hvad der blev sagt i grundlovsforhøret.

- Men han ville ikke udtale sig til os, da vi afhørte ham forud for grundlovsforhøret, siger vicepolitiinspektør Peter Krogh fra Sydøstjyllands Politi til Ritzaus Bureau.
Chanette Sørensen døde af skud i hovedet, affyret udefra og ind i hendes hjem, hvor hun opholdt sig med flere bekendte. Drabet skete tirsdag eftermiddag.
Hun har selv tidligere været involveret i en narkosag, hvor hun dog blev frifundet, mens hendes mand blev idømt ni års fængsel.
Derfor spekulerede hendes omgangskreds også i, at det kunne være gæld, der var lå til grund for skuddrabet, men den teori kan politiet ikke bekræfte.
- Vi kender ikke motivet, siger Peter Krogh. 
Den 23-årige mand valgte ikke at kære sin varetægtsfængsling til landsretten.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden