Her forventes vejarbejde og tæt trafik i flere uger frem
Bilister kan forvente tæt trafik i myldretiden ved 65A Kolding Syd og 63 Bramdrupdam i nordgående retning indtil begyndelsen af juni.
Det skyldes vejarbejde tæt på Bramdrupdam, hvor strækningen snævrer sig ind til et enkelt spor.
Mandag og tirsdag morgen skabte det massiv kø, og det kan bilisterne forvente, at det vil gøre i tre uger frem, hvor vejarbejdet finder sted.
De seneste to dage har arbejdet også skabt kø og tæt trafik omkring indfaldsveje og Kolding by, da bilister har søgt væk fra motorvejen. Det drejer sig blandt andet om Sdr. Ringvej, Jens Holms Vej, Haderslevvej og Vejlevej.
Derfor anbefaler vejdirektoratet, at man tager højde for trafikken og kører hjemmefra i god tid.