TV der bevæger dig

26-årig overfaldet i nattelivet

En mand blev slået adskillige gange i ansigtet af to andre mænd på et diskotek i Kolding.

En flænge ned over øjenbrynet og slag på slag i ansigtet. Det er resultatet af nattens bytur for en 26-årig mand, efter at han blev overfaldet af to andre mænd ved diskoteket Kuhstall i Kolding lørdag morgen. Det skriver netavisen Kolding Lokalavisen.

Gerningsmændene flygtede derefter fra diskoteket, og det er endnu ikke lykkedes politiet at finde de to mænd, ligesom motivet til overfaldet også stadig er ukendt.

Mændene skal være sydlandske af udseende - den ene med en lys trøje, den anden i mørkt tøj.

Sydøstjyllands Politi hører gerne fra flere vidner, der opholdt sig ved diskoteket, og som har flere beskrivelser af de to mænd.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden