TV der bevæger dig

33-årig får fængselsstraf for at smugle næsten 800 kilo hash

Indsmugling af næsten 800 kilo hash udløser lang fængselsstraf. Foto: Ritzau Scanpix

Anklageren kalder det en omfattende sag med betydelige mængder narko og mange anholdte.

Fredag faldt der dom i en sag, hvor en 33-årig mand fra Horsens var tiltalt for at have smuglet store mængder hash ind i landet.

Dommen lød på fire et halvt års ubetinget fængsel.

Retten fandt manden skyldig i at have indsmuglet omkring 400 kilo hash sammen med en række andre personer i december 2017.

I februar i år smuglede gruppen yderligere 392 kilo hash ind i landet, hvorefter det blev kørt til en garage i Horsens og opbevaret.

Læs også 11 anholdt og to millioner kroner beslaglagt i stor narkosag

Den 33-årige blev i marts anholdt sammen 19 andre i en stor politiaktion, som Særlig Efterforskning Vest (SEV) stod bag.

Anholdelserne var kulminationen bag måneders efterforskning af en international narkoring med tråde til Spanien, Sverige og Holland.

Den 33-årige mand blev også dømt for groft hæleri, fordi han i oktober var i besiddelse af en kuffert med en million kroner i kontanter, som han ville overdrage til en person i Spanien.

Pengene, der stammede fra narkohandel, nåede dog aldrig frem, fordi de senere blev taget i tolden i lufthavnen i Malaga. Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse. 

Anklager: En omfattende sag med betydelige mængder narko

Manden erkendte sig skyldig i alle forhold og modtog dommen.

- Det er en omfattende sag med betydelige mængder narko og mange anholdte, der har forbindelse til flere lande. Så jeg er meget tilfreds med, at den første person nu allerede har fået sin dom få måneder efter politiets store aktion, siger Morten Rasmussen, der er anklager ved Sydøstjyllands Politi.

Den 33-årige har siddet varetægtsfængslet siden 7. marts i år. Der sidder fortsat en række andre personer varetægtsfængslet i samme sag.

Læs også Otte personer fremstilles i grundlovsforhør efter større narkoaktion

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden