TV der bevæger dig

700 elever krammede gymnasiet

00:51

Hør eleverne fra Varde Gymnasium fortælle om "Valentine Week", og se det store gruppekram. Video: Vibeke Marcussen, TV SYD

700 elever fra Varde Gymnasium deltog torsdag i et kæmpe gruppekram. Foto: Vibeke Marcussen, TV SYD

1 af 2

Eleverne på Varde Gymnasium har i uge 8 "Valentine week". En hel uge dedikeret til kærlighed. Torsdag deltog skolens elever i et kæmpe gruppekram.

Der er kærlighed i luften på Varde Gymnasium i denne uge. Eleverne er gået sammen om at hylde kærligheden og være ekstra søde over for hinanden. Ideen kom, da det var valentinsdag.

- Vi skulle have haft en kærlighedsfest, men så tænkte vi : Hvorfor skal vi ikke have en hel kærlighedsuge i stedet, siger Anne Rosendahl, der går i 2.g til TV SYD.

Det styrker fællesskabet at have en kærlighedsuge, siger Anne Rosendahl fra 2.g på Varde Gymnasium. Foto: Vibeke Marcussen, TV SYD

I dag mødtes skolens 700 elever uden for skolen, hvor de hånd i hånd lavede en lang kæde rundt om gymnasiet og krammede skolen. Et kæmpestort fælleskram på tværs af klasserne.

- Vi styrker fællesskabet på kryds og tværs af hele skolen, og vi sender en masse god karma til hinanden. Alle er bare med på den, siger Anne Rosendahl.

Hele ugen har der været kys, kram og kærlighed på menuen. Eleverne har taget ’Valentine Week’ til sig, og kærligheden mærkes på skolens gange, hvor eleverne overrasker hinanden med små kærlighedsoverraskelser.

 Vi køber chokolade, roser og hjerteslikkepinde til hinanden. Det er bare en masse god karma og kærlighed

Anne Rosendahl, 2.g på Varde Gymnasium

- Folk går meget op i det. Det er helt fantastisk. Vi køber chokolade, roser og hjerteslikkepinde til hinanden. Det er bare en masse god karma og kærlighed, siger Anne Rosendahl.

Så Anne Rosendahl kan heller ikke udelukke, at ugen har resulteret i lidt flere romancer.

- Det kan godt være, at det er sket, siger Anne Rosendahl

"Valentine Week" løber ugen ud. Se billeder fra gymnasiets instagramprofil.

02:19 Luk video

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu