TV der bevæger dig

AC Horsens henter norsk midtbanespiller i rekordhandel

Købet af den norske midtbanespiller Sivert Heltne Nilsen er AC Horsens' dyreste nogensinde. Foto: Claus Fisker, Ritzau/Scanpix

Superligaklubben har købt Sivert Heltne Nilsen i Brann, der topper den bedste norske fodboldrække.

Superligaklubben AC Horsens har hentet den norske midtbanespiller Sivert Heltne Nilsen fra Brann på en femårig kontrakt. 

Ifølge AC Horsens' hjemmeside er han klubbens dyreste indkøb nogensinde, og manager Bo Henriksen er begejstret over tilgangen.

- For os er det en gave at byde velkommen til en spiller, som var med til at vinde sølv i Norge sidste år og er en profil for Brann Bergen, der fører Eliteserien i denne sæson. 

- Han er en leder, der på alle parametre går forrest og kan binde et hold sammen, og det er en perfekt signing for os, for vi har mange unge talenter, der har brug for at blive guidet.

Læs også Superliga-klubber: Vi skal bare overleve

- Han bliver en foregangsmand for vores kultur, og det er også en af grundene til, at vi har lavet en femårig aftale med ham. 

- Han skal tage det næste skridt sammen med os, og det er jo fedt, at vi kan tiltrække en profil fra det hold i Norge, der lige nu er bedst. Det er vi stolte af, og vi glæder os til at se ham i kamp, siger Bo Henriksen til AC Horsens' hjemmeside.

Nilsen: Klubben skal højere op i tabellen

26-årige Sivert Heltne Nilsen har spillet 15 af 16 kampe i den norske liga i denne sæson, hvor Brann ligger helt i top. 

Nordmanden ser frem til at spille for AC Horsens, der har fire point efter tre kampe i Superligaen. 

- Det er min ambition at bidrage så meget som muligt og hjælpe med at få klubben højere op i tabellen, siger Sivert Heltne Nilsen.

AC Horsens oplyser ikke, hvor meget klubben har betalt for at købe nordmanden. 

Læs også 10.254 fyldte stadion og satte ny rekord

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden