TV der bevæger dig

Ældre bestiller mad med iPad

Niels Woersaa og Maja Madsen, opfindere af en app.

To studerende har udviklet en applikation, der flytter madbestilling på Plejecenter Hedelund i Esbjerg fra papir til iPad. Plejecentret vil nu videreudvikle ideen, bl.a. med billeder af maden.

Maja Madsen og Niels Woersaa har fået ti for deres projekt på uddannelsen i offentlig administration ved UC Syddanmark i Esbjerg.

Smartere

Og den flotte karakter har de fået for et utraditionelt projekt: De har udviklet en applikation, der gør det muligt for ældre, der er visiteret til madordning på Plejecenter Hedelund at bestille mad på en iPad. Hidtil har de sat kryds ved frikadeller eller kartoffelmos på et gammeldags stykke papir.

- Vi var til et foredrag, hvor vi hørte, at kommunen manglede en håndscanner for at scanne de ældres madbestillinger ind. Så tænkte vi, det lød meget gammeldags og at det måtte kunne gøres smartere, siger Maja Madsen.

Sær-bestillinger

App'en betyder, at der kan laves sær-bestillinger, f.eks. til diabetikere eller hjertepatienter.

- Borgeren får et kundenummer og kan så logge ind. Så kan man lave særlige menuer, så folk f.eks. kun kan vælge hjertevenlige retter. Der kan også være underernærede, som har behov for kalorierige retter. Menuen kan tilpasses den enkeltes situation, siger Niels Woersaa.

Idéen er blevet varmt modtaget hos Plejecenter Hedelund, der vil videreudvikle app?en. Således vil det f.eks. blive muligt at vise billeder af den mad, man bestiller.

- En god ide, men vigtigt at billederne stemmer overens med den virkelige mad, mener Bernt Bossen, der er 78 år og bosat på Plejecenter Hedelund.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden