Affald omdannes til gas

Fredericias affald skal omdannes til gas, der kan bruges til opvarmning af huse og brændstof i transportsektoren.

DONG Energy og Fredericia Kommune har i dag underskrevet en aftale om at omdanne husholdningsaffald til biogas.

Biogassen kan derfra opgraderes til gas, der enten kan ledes ud i naturgasnettet eller bruges som brændstof i transportsektoren.

- Fredericias vision er at vende håndteringen af spildevandsrensning og husholdningsaffald fra at være et bekosteligt problem til at være en ressource til lokal energiproduktion. Vi vil sige lave affald om til gas, siger Fredericias borgmester Thomas Banke.

Det sker i et anlæg, der sorterer affaldet og ved hjælp af enzymer omdanner det til en brunlig flydende væske, der kan bruges til produktion af alt fra biogas til el og varme.