TV der bevæger dig

Alle sætter rødt kryds på Rådhuset

Uanset hvilken blok man tilhører, så kommer en del borgere i Esbjerg til at stemme med rødt. På Esbjerg Rådhus laver de nemlig et forsøg, når folk lige om lidt skal stemme.

De sorte blyanter er skiftet ud med røde blyanter. Og det er et forsøg, for at se om det bliver lettere at tælle stemmerne op.

Ifølge Esbjerg Kommune, er det fordi den røde farve er tydeligere at aflæse på stemmesedlen end den normale sort/grå blyantsfarve.

Det er kun, hvis man stemmer på Esbjerg Rådhus blyanten vil være rød - i alt 10.039 borgere vil møde den røde blyant.

På resten af kommunens stemmesteder er blyanterne sort/går som de plejer.

For en god ordens skyld skal det nævnes, at det er tilladt at medbringe sit eget skriveredskab på valgstedet, hvis den røde blyant ikke falder i ens smag.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden