Bevæbnet røver på trehjulet scooter anholdt

Politiet anholdte onsdag aften en 37-årig mand, der siden mandag morgen har været efterlyst for forsøg på væbnet røveri.

Henvendelser fra borgere førte onsdag aften til, at politiet kunne anholde den formodede gerningsmand til et røveriforsøg tidligere på ugen i Bylderup Bov i Sønderjylland.

Røveriforsøget fandt sted mandag morgen ved 6-tiden nær krydset Bredevadvej og Løgumklostervej i Bylderup Bov.

Gerningsmanden kom kørende på en trehjulet scooter, og bevæbnet med et jagtgevær forsøgte han at true en 40-årig bilist til at udlevere nøglerne til den 40-åriges bil.

Da det ikke lykkedes, forlod gerningsmanden stedet på sin trehjulede scooter.

Den 37-årige mand bliver klokken 13 fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Sønderborg.  Han erkender de faktiske forhold, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Manden vil blive fremstillet i grundlovsforhør senere i dag torsdag, oplyser politiet.